BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du god til at håndtere data i Excel, og har du lyst til at arbejde med både økonomi og politik?
Så er du måske den rette student til Økonomi & Stab.
Vi har brug for en dygtig talstærk studentermedhjælp og en blæksprutte der kan gribe de spændende opgaver, som kan dukke op i en travl hverdag.
Hvem er vi?
Økonomi & Stab består af 70 medarbejdere med vidt forskellige kompetencer og fagligheder, der er organiseret i følgende 3 enheder: Økonomi & Indkøb, IT & Digitalisering samt Politik & Organisation.
Som student bliver du en del af Økonomi & Indkøb og en del af et team på 8 økonomikonsulenter, som arbejder tæt sammen om alt det, der vedrører Albertslund Kommunes økonomi. Som student skal du bidrage til arbejdet med kommunes økonomi og budget. Samtidigt skal du også nørde med nøgletal og ledelsesinformation, som også bliver lavet i Økonomi & Indkøb.
Din primære opgave:
I Økonomi & Indkøb vil du få et solidt indblik i kommunal økonomi og styring og understøtte denne. Dette vil være med løbende opgaver og ad hoc opgaver, herunder:
- Analyse- og databehandlingsopgaver ift. økonomi og byudvikling
- Redigering og samling af budgetmateriale
- Udarbejdelse af ledelsesinformation for personale, økonomi og indkøb
- Opfølgning på og opgørelser over kommunens sygefravær
Vi forventer, at du:
- Er godt i gang med en relevant videregående uddannelse, fx økonomi, statskundskab, offentlig forvaltning eller administrationsbachelor.
- Er struktureret og har en god talforståelse samt erfaring med at behandle større datamængder i Excel.
- Har en god skriftlig formidlingsevne, så kompliceret stof præsenteres på en enkel og forståelig måde.
- Er fleksibel og åben for en bred palette af opgaver, som vi ikke altid kan forudsige på forhånd.
- Er grundig, selvstændig og ansvarlig.
- Er behagelig at arbejde sammen med og nysgerrig på at lære nyt.
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest d. 4. december 2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 49/50 på Albertslund Rådhus. Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale – forventet d. 2. januar 2024. Som udgangspunkt bliver du ansat til 10-15 timer om ugen, hvor arbejdstiden tilrettelægges efter aftale.
Dit arbejdssted vil være på Albertslund Rådhus, som ligger lige ved S-togets linie B.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Økonomi & Indkøb Finn Dybro Andersen på telefon 29 11 96 61.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6a600326)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ØS - Økonomi og Indkøb, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940085