Sundhedsplejerske til Albertslund Kommune
- Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaberne
Er du vores nye kollega?
Vi søger en engageret sundhedsplejerske til et 3-årigt vikariat fra 1. april 2025 – 31.marts 2028.
Albertslund er en mangfoldig kommune tæt på København. Byen har fire folkeskoler, en lille privatskole, en specialskole og en ungdomsskole med ca. 3000 skoleelever i alt. Sundhedsplejen tilbyder hjemmebesøg til ca. 300 nyfødte årligt.
Sundhedsplejen er organiseret i afdelingen for Børn & Familie, sammen med Tandplejen, Den kriminalpræventive enhed, Familiehuset og Familieafsnittet. Fysisk arbejder vi decentralt på en skole, hvor vi har gode fysiske forhold samt mulighed for at samle alle de borgerrettede aktiviteter i huset. Sundhedsplejen forventer at flytte til nye lokaler i Albertslund Centrum medio 2025.
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?Du vil blive ansat i vikariat på 37 timer pr. uge som selvtilrettelægger i en kombineret ordning, hvor du skal varetage både spæd-, småbørns-, konsulent- og skolearbejde.
Sundhedsplejen er organiseret sammen med Albertslund Børneterapi, og du vil blive en del af et team bestående af en faglig leder, 13 sundhedsplejersker, to fysioterapeuter og to ergoterapeuter. Vi uddanner desuden sundhedsplejerskestuderende og har sygeplejestuderende samt ergo- og fysioterapeutstuderende.
I Albertslund er vi stolte af vores gode basistilbud til spæd- og småbørn, hvor vi tilbyder graviditetsbesøg til gravide med særlige behov, barselsbesøg og fem forebyggende hjemmebesøg i første leveår samt overleveringsmøder med dagtilbud ved behov. Desuden har vi en god skoleprofil, og tilbyder blandt andet børnegrupper til børn i skilsmisseramte familier.
Fokus på faglig udviklingI Sundhedsplejen har vi fokus på faglig udvikling, og vi har tradition for et tæt samarbejde og faglig sparring i hverdagen. Desuden tilbydes faglig supervision.
Alle sundhedsplejersker i Albertslund er uddannede i ADBB, Forstå din baby, NBO, AIMS og PUF. Sundhedsplejen arbejder tæt sammen med Albertslund Familiehus, og sammen skal vi i gang med et 3-årigt projekt, der skal være med til at styrke den tidlige indsats på 0-6 årsområdet. På skoleområdet er Sundhedsplejen en del af projekt "Sød balance – sammen om det sunde" i samarbejde med Fødevarestyrelsen.
I Sundhedsplejen er vi optaget af, udvikle og justere vores tilbud efter behov og efterspørgsel. Fra dette forår tilbyder vi forældreaftener med fokus på amning og barnets første 30 dage.
Vi er stolte af vores gode gruppetilbud: COS-P, gruppe til kvinder med efterfødselsreaktioner, tilbud til fædre med efterfødselsreaktioner, konflikthåndteringskurser og Babygruppen i samarbejde med den boligsociale forening. Sundhedsplejen har et velbesøgt åbent hus og ammerådgivning, med uddannede IBCLC-sundhedsplejersker. Sundhedsplejen er en del af kommunens åbne rådgivning sammen med Familiehuset og Familieafsnittet. Sundhedsplejen har etableret et tæt samarbejde med biblioteket omkring opstart af mødregrupper og Fars Legestue.
Du kan læse mere om vores tilbud på Sundhedsplejens hjemmeside.
Vi forventer, at du:• Er uddannet sundhedsplejerske
• Brænder for spæd-, småbørns og skolearbejdet
• Har mod på at undervise og varetage hygiejnetilsyn
• Er fagligt velfunderet og udviklingsorienteret
• Kan arbejde selvstændigt, organisere dit arbejde og bevare overblikket
• Har en positiv indstilling til den fælles opgaveløsning
• Bidrager til det gode arbejdsmiljø
• Gode og engagerede kolleger, gode arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø
• En god arbejdsplads med plads til faglig udvikling
• Gode basistilbud og varierende arbejdsopgaver
• En geografisk lille kommune, med kort cykelafstand til det meste
• At få stillet cykel til rådighed
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Vil du vide mere? Kontakt:Leder af Sundhedsplejen, Lene Caspersen: 23 88 45 48
Tillidsrepræsentant, Suzanne Agerholm: 21 79 16 47
Sundhedsplejerske, Dorthe Mulvad: 23 31 98 69
Onsdag den 5. marts 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes fredag d. 14. marts 2025.
I forbindelse med din ansættelse vil der blive indhentet elektronisk straffe- og børneattest.
Vilkår, yderligere oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Det er en del af Albertslund
Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4059725e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Albertslund Kommune - Sundhedsplejen, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9c803373-3864-4eb3-b280-8e5252dabed5