BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Læser du jura og har lyst til at få praktisk erfaring med forvaltningsret? Så bliv student i Albertslund Kommune!
I Albertslund Kommune søger vi en engageret og selvstændig student, der ønsker at arbejde med forvaltningsretlige principper og som stræber efter at opbygge en stærk faglig ekspertise gennem praktisk erfaring.
Hos os kan du kombinere dine juridiske færdigheder med en meningsfuld arbejdsindsats, hvor du ikke blot benytter forvaltningsret i teorien, men også anvender den i praksis ved at hjælpe med at håndtere og behandle aktindsigter. Vi tilbyder derfor en mulighed for at arbejde med opgaver, der er relevante for din uddannelse, da f.eks. aktindsigter behandles på alle offentlige arbejdspladser.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling, der giver dig mulighed for at anvende din juridiske viden i praksis.
- Erfaring inden for forskellige aspekter af juridisk arbejde.
- Fleksible arbejdstider, der tager hensyn til dine studier.
- Mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne jurister og udvikle dine færdigheder.
Dine arbejdsopgaver vil være af både juridisk, administrativ og praktisk karakter, herunder:
- Behandle anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven (primære arbejdsopgave)
- Bistår med behandling af alkoholbevillinger
- Udarbejde og opdatere tekster til medarbejdersiden
- Undersøge juridiske og praktiske problemstillinger på det kommunale område
- Juridisk informationssøgning
- Praktiske opgaver såsom mødebooking, , journalisering og andre ad hoc opgaver.
Du bliver en del af et hold med erfarne jurister
Som student bliver du en del af en ny enhed, der består af HR, Jura, Løn, Kommunikation og Politik & Ledelse. Du være en del af jura-teamet, som består af fire jurister og dig som student, der kan byde ind med forskellige kompetencer og erfaringer og som samlet set dækker rådgivningen på de juridiske områder i kommunen.
Vi er en del af den centrale stabsafdeling "Økonomi og Stab", hvor vi er knap 75 medarbejdere, og det er Økonomi og Stabs ansvar, at der er styr på basis, så den øvrige organisation kan koncentrere sig om at understøtte og udvikle rammerne om det gode liv i fremtidens bæredygtige by; Albertslund.
Vi ønsker, at du er:
- Jurastuderende, gerne på bachelordelen af din uddannelse
- Interesseret i forvaltningsret
- Lærenem, struktureret og fleksibel
- I stand til at arbejde selvstændigt, men tør stille spørgsmål og efterspørger sparring
- Bidrager som en aktiv del af teamet
Alt det praktiske
Stillingen er på 15 timer pr. uge med mulighed for flere timer, hvis du ønsker det, og du vil blive ansat og lønindplaceret efter relevant overenskomst. Arbejdstiden fastlægges efter aftale med teamet, som udgangspunkt på faste dage men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamensperioder mv. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Ansøgningsfristen er tirsdag d.7/11 2023 kl. 09:00, og der vil blive afholdt samtaler i uge 41.
Du kan blive klogere på Albertslund, som by og arbejdsplads på www.albertslund.dk, og http://medarbejdersiden.albertslund.dk/ Du er velkommen til at kontakte Lene Damborg Ibsen på tlf. 23832071.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ea86997e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ØS - HR & Jura, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924542