BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig tysk- og engelsklærer til et barselsvikariat på Egelundskolen i udskolingen til det kommende skoleår.
Brænder du for dine fag, og ønsker at bidrage til at løfte fagligheden omkring sprogfagene, så har vi en spændende stilling til dig!
Tysk- og engelskundervisningen er centreret på to lærere på skolen, hvoraf du bliver den ene. Det betyder at du har en tæt samarbejdspartner, og god mulighed for kollegial sparring. Samtidig arbejder vi i årgangsteams, hvor du bliver en naturlig del af teamet.
Egelundskolen er en mindre og overskuelig skole beliggende i et roligt område med masser af grønne arealer og fritidsfaciliteter.
I stillingen kan vi være åbne for lidt nedsat tid.
Vi tilbyder:
- 400 positive, sjove og skønne elever med meget forskellige baggrunde
- En ambitiøs skole i en god udvikling
- Et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
- Engagerede kolleger med et tæt sammenhold og interesse for hinanden
- Afkortet skoledag, hvilket giver både dig og eleverne lidt kortere dage og flere 2-lærertimer
- Chromebook eller til alle elever
- Gode faciliteter samt udeområder, der inviterer til sjov, leg og bevægelse
- Dejlige grønne omgivelser tæt på Vestskoven.
- En medlevende forældregruppe med gode resurser
- En engageret skolebestyrelse
Om os
Vi er en velfungerende folkeskole med godt 400 elever og 60 medarbejdere. Vi er organiseret i teams i indskoling (0. til 4. klassetrin) og udskoling (5. til 9. klassetrin). Lærere og pædagoger arbejder i klasse-, årgangs- og afdelingsteam.
På Egelundskolen arbejder vi ud fra værdierne; fællesskab, ansvar, trivsel og faglighed.
Vi er i en proces, hvor vi er ved at udvikle skolen på en række områder. Her vægtes tillidsfuldt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Vi ser også ind i kulturen i fællesskab, hvor vi blandt andet har fokus på, at alle føler sig værdsat og anerkendt ud fra devisen;
"Vores skole, Vores ansvar".
Vi forventer af dig:
- Er læreruddannet, engageret, har ambitioner og kan lide at undervise.
- Have lyst til at indgå i et lærerkollegie, hvor det at tage ansvar i fællesskabet også er en stor del af hverdagen.
- Møder elever, kollegaer og forældre med en anerkendende systemisk tilgang.
- Tager udgangspunkt i, og ser, ressourcer hos den enkelte elev.
- Er relationelt stærk, en tydelig klasseleder, og ved at du har betydning for at eleverne lykkes med læring.
- Drager omsorg for elevernes faglige udvikling og trivsel.
- Er visionær og iderig, så du kan være med til at udvikle skolen i samarbejde med kollegaer og ledelse.
- Du vil arbejde med at udvikle dit fag og gøre undervisningen nærværende for eleverne.
- Har lyst til at indgå positivt i arbejdet med at udmønte den nye skolestrategi.
Du er velkommen til at besøge vores facebookside, hvor du kan se lidt om skolens hverdag.
https://www.facebook.com/profile.php?id=100090959226030&locale=da_DK
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse fra 1. august, evt. med mulighed for lidt nedsat tid.
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Albertslund kommune indhenter børne- og straffeattester ved ansættelse
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder:
Mette Hansen på tlf. 23 70 48 91 mail: eoh@albertslund.dk eller
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: Mandag d. 30. maj kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende og senest tirsdag d. 31. maj fra kl. 15.30.
I Albertslund Kommune er højt til loftet, langt mellem væggene – og plads til det skæve. Vi
har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog skaber vi i fællesskab gode og
fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum.
I Albertslund Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene
trives i fællesskaber. Derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt - sammen
med udvikling af de sociale kompetencer.
I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige
kompetencer – og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene og de unge til at
forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både
inden for og uden for institutionernes mure. I naturen. Sammen med andre.
Velkommen til Albertslund – byen for børnene, det grønne og fællesskabet!
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=114626dd)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egelundskolen, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050007