BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Positiv, engageret og fagligt dygtig pædagog søges til SFO Egeskoven i Albertslund.
Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads med fagligt dygtige kollegaer, der lægger vægt på en relationel og struktureret hverdag, hvor der er plads til at byde ind med egne aktiviteter. Vi deltager med stor iver i pædagogiske aktiviteter på tværs af institutionerne i kommunen. Bl.a. rollespil, hockeyturnering og Børnefestuge.
Egeskoven ligger i dejlige grønne omgivelser tæt på skole og Vestskoven. Vi har en stor indbydende legeplads med egen kunststofbane og masser af grønne arealer med plads til leg.
I Albertslund kommune lægger alle SFO-pædagoger timer i skolen. Det er vigtigt, at du har mod på skolesamarbejdet, og vægter det lige så højt som SFO-arbejdet. Skoletimerne er i dette skoleår placeret på 0 årgang og pr. 1 Maj, skal du være med til at modtage nye børn, som du skal følge de næste 4 år.
Vi har brug for netop DIG, hvis du har let til smil, synes det er dejligt at være sammen med en flok skønne børn og kollegaer, og besidder, eller har lyst til at udvikle følgende kvalifikationer:
- At bringe pædagogfagligheden i spil i det tværprofessionelle samarbejde med lærerne samt andre faggrupper
- Klasserumsledelse – skabe læringsrum og sociale fællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, hvor der er plads til forskellighed
- At skabe en god stemning, så børnene og kollegaerne får smilet og grinet
- Kan have mange bolde i luften og hurtigt skifte dem ud med nogle nye
- Kan noget med sport, musik, dans, teater, eller andet kreativt og bruger det sammen med børnene
Vi forventer at du :
- Er uddannet pædagog
- Har gode relationskompetencer
- Trives i og kan se kvaliteten i børnefællesskaber på tværs af alder
- Er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Har et anerkendende børne- og voksensyn
- Er dygtig til at samarbejde med relevante team
Egelundskolen er en to-sporet kommunal folkeskole inkl. SFO med almenklasser fra 0.-9. klasse. I alt har vi godt 400 elever. Lærere og pædagoger arbejder i klasse-, årgangs- og afsnitsteam. Vi har skemalagte teammøder for årgangene. På SFO’en er der ansat 10 pædagoger.
Yderligere oplysninger fås hos SFO-afdelingsleder Jacob Leisin 40370973 .
Ansøgningsfrist Mandag den 22.01.24 kl. 12.00.
Samtaler afholdes Torsdag den 25.01.24 i tidsrummet 09.00 – 13.00
Løn- og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst.
I Albertslund Kommune er højt til loftet, langt mellem væggene – og plads til det skæve. Vi
har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog skaber vi i fællesskab gode og
fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum.
I Albertslund Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene
trives i fællesskaber. Derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt - sammen
med udvikling af de sociale kompetencer.
I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige
kompetencer – og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene og de unge til at
forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både
inden for og uden for institutionernes mure. I naturen. Sammen med andre.
Velkommen til Albertslund – byen for børnene, det grønne og fællesskabet!
Adresse: Egelundsvej, 8, 2620, Albertslund
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet børne- og straffeattest.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=375e2102)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egelundskolen, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968576