BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sagsbehandler til COPARK
Har du lyst til at arbejde med sagsbehandling, og kunne du tænke dig at være med til at give den bedst mulige kundeoplevelse? Så er det måske dig, vi søger.
Om COPARK
COPARK blev etableret i 2018 med visionen om at blive Danmarks mest brugervenlige parkeringselskab. Vi er godt på vej og servicerer i dag mere end 400 boligforeninger og virksomheder med parkeringsløsninger i hele landet og beskæftiger 30 fuldtidsmedarbejdere. Gennemsnitsalderen er 33 år.
Vi leder efter dig, der har relevant erfaring som sagsbehandler – det kunne f.eks. være fra en kommune, et forsikringsselskab eller fra et andet parkeringsselskab.
Dine arbejdsopgaver
- Sagsbehandling af indsigelser til parkeringssager
- Udarbejdelse af svarskrifter til Parkeringsklagenævnet
- Besvare og afvikle indgående henvendelser på både telefon og mail, hvor din opgave er at sikre, at kunden på en enkel og effektiv måde får svar på sin henvendelse.
- At være opsøgende på lovgivningen inden for området
Du vil blive taget godt i mod og blive sat ordentlig ind i alle systemer og arbejdsgange.
Faglige kvalifikationer
- Du har gode kommunikationsevner både i skrift og tale.
- Du har flair for at arbejde i administrative systemer.
- Du er god til at håndtere forskellige situationer og trives med at være i kontakt med mange forskellige mennesker.
- Du har en relevant uddannelse indenfor kontor/administration eller relevant erhvervserfaring.
- Du er i stand til at læse, forstå samt videreformidle lovtekster.
- Det er en fordel, at du har erfaring inden for jura, men det er ikke et krav.
- Erfaren bruger af Office-pakken.
Personlige kvalifikationer
Du vil komme til at arbejde i et dynamisk miljø, og din evne og lyst til at lære er derfor mindst lige så vigtig som dine faglige kvalifikationer. Det er vigtigt, at:
- Du er udadvendt, positiv og engageret.
- Du kan lide at arbejde selvstændigt.
- Du er detaljeorienteret og god til at overholde deadline.
- Du er ikke bleg for at tage fat og hjælpe til med andre opgaver, som ligger ud over dit særområde.
Vi kan tilbyde dig
Som medarbejder hos COPARK bliver du en del af en vækstvirksomhed, hvor tingene går stærkt. Vi har et godt og åbent arbejdsmiljø og en uformel omgangstone. Du vil blive en del af et lille, men stærkt team og en familiær atmosfære. Vi tilbyder desuden:
- En sjov hverdag i et professionelt miljø med engagerede og motiverede kollegaer.
- Ansvar og indflydelse.
- Arbejdstid mandag til torsdag 08:30-16:00 samt fredag fra 08:30-14:00 (35,5 timer pr. uge)
- Á la carte Frokostordning
- Fast løn inkl. pension – forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Vores hovedkontor er beliggende i Albertslund.
Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi ansætter så snart, vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jess Pries-Hansen på tlf: 42 90 50 10.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
COPARK A/S, Stamholmen, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005180