Økonomimedarbejder til Albertslund Kommunes centrale økonomifunktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af Albertslund Kommunes centrale økonomifunktion og understøtte  ledere og administrative medarbejdere i deres varetagelse af de daglige økonomi- og regnskabsfunktioner? Det får du mulighed for som ansat i kommunens centrale økonomifunktion.

Jobbet som økonomimedarbejder i økonomi-drift
Som økonomimedarbejder skal du sammen med dine kolleger sikre, at driften af kommunens økonomifunktioner sker gnidningsfrit og effektivt, både centralt og decentralt.

Sammen med dine kolleger skal du løse opgaver, der blandt andet omfatter:

  • At varetage Økonomi Callcenter-funktionen med assistance og support ift. kommunens administrative medarbejdere på Økonomiområdet.
  • Løbende afstemning af kommunens centrale konti
  • Bogføring og kontakt til kommunens bank
  • At bidrage til udviklingen og optimeringen af økonomidriften
  • At bidrage til implementeringen af nye digitale løsninger på økonomiområdet

Vi ønsker, at dine faglige kompetencer omfatte følgende:

  • Har en regnskabsforståelse
  • Håndterer bogføring, rapportudtræk, afstemninger mv. med sikker hånd
  • Er systematisk og omhyggelig
  • Har forståelse for organisationens pengeflow
  • Har erfaring indenfor den driftsmæssige del af kommunal økonomi
  • Kan sætte dig ind i organisationens administrative medarbejderes daglige arbejde og behov
  • Meget gerne at du har erfaring med KMD Opus Økonomi.
  • Har erfaring med kommuners indkøb

Hvem er vi?
Du bliver en del af kommunens centrale økonomifunktion i Økonomi og Stab, som samlet dækker Økonomi og Indkøb, IT og Digitalisering samt Personale og Organisation. Vi er godt 70 medarbejdere og er forankret under kommunaldirektøren. 

Til daglig bliver du en del af økonomidrift med 5 medarbejdere. Her er det vores overordnede opgave at håndtere den centrale økonomidrift og regnskabsfunktioner samt rådgive og understøtte de administrative funktioner i andre afdelinger og på institutioner.

Løn og ansættelsesforhold
Du bliver lønnet efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Vi er en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. 

Det er i udgangspunktet en fuldtidsstilling, men med mulighed for deltidsansættelse. Vikariatet vil være på 12 måneder.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse om Albertslund Kommune som arbejdsplads og om vores administrative organisation på www.albertslund.dk  Har du spørgsmål omkring stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Økonomi og Indkøb Finn Dybro Andersen på telefon 2911 9661.

Send din ansøgning og dit CV ved at klikke på: "Send ansøgning", så vi har den senest 13. juni 2024 

Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt i slutningen af uge 25. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.

Arbejdsstedet er Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bee45b32)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ØS - Økonomi og Indkøb, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055438

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet