Netdøgnrapport gældende 3.-5. april 2020

dato

Albertslund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Albertslund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

39-årig mand sigtet for flere lovovertrædelser i Ballerup

Fredag den 3. april kl. 15.49 rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om en 39-årig mand som var urolig over for et personale fra supermarked på Baltorpvej i Ballerup. Butikkens personale havde tilbageholdt manden, idet han havde stjålet legetøj fra butikken. Manden havde desuden truet personalet med en kniv. Ingen kom til skade, og patruljen sigtede og anholdte ham for butikstyveri, overtrædelse af knivloven samt trusler samt våbenloven, idet han havde et knojern på sig. Han nægtede alle fire sigtelser. 

 

14-årig dreng taget i butikstyveri i Glostrup

En politipatrulje kørte fredag den 3. april kl. 20.10 til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Hovedvejen i Glostrup. Butikkens personale havde tilbageholdt en 14-årig dreng, idet han havde stjålet chokoladepakker fra butikken. Patruljen afhørte ham i butikstyveri samt kontaktede hans forældre.

 

36-årig mand sigtet for butikstyveri i Rødovre

En politipatrulje kørte fredag den 3. april kl. 16.47 til en anmeldelse om et butikstyveri fra supermarked i Rødovre Centrum. Butikkens personale havde tilbageholdt en 36-årig mand, idet han havde stjålet diverse dagligvarer fra butikken. Patruljen sigtede manden for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket. 

 

Tyveri fra villa i Brøndby Strand

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket fredag den 3. april mellem kl. 00.00 og kl. 07.00 på Guldborgvej i Brøndby Strand. Diverse havemøbler var blevet stjålet fra villaens have. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i lejlighed i Søborg

Fredag den 3. april kl. 16.22 modtog Københavns Vestegns Politi om et indbrud i en lejlighed netop sket på Provst Betzons Vej i Søborg. Et vindue var opbrudt, og diverse kontanter samt en computer var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i villa i Herlev

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket søndag den 5. april mellem kl. 00.20 og kl. 00.35 på Ametystvej i Herlev. En beboer til villaen havde vågnet af larm, hvorfor han stod op og så en ukendt person løbe hurtigt fra stedet. Den mistænkte indbrudstyv havde knust en rude og beskrives som:
A: Mand, ung af udseende, 180-185 cm. høj, spinkel kropsbygning. Han var iført en grå fleece lignende trøje, grå bukser og mørkeblå, rund strikhue.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
2. Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

Tyveri fra varebil i Herlev

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en blå Renault Traffic sket fredag den 3. april mellem kl. 00.00 og kl. 06.00 på Emtedalen i Herlev. Diverse værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. ør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

Tyveri fra personbil i Herlev

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et stjålet hjul fra en sølvgrå Hyundai Getz personbil, hvor et hjul var stjålet sket mellem torsdag den 2. april kl. 17.30 til fredag den 3. april kl. 11.00 på Carl Nielsens Plads i Herlev. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Undgå tyveri fra bilen

1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge

 

23-årig mand sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven i Ishøj

Fredag den 3. april kl. 18.35 standsede en politipatrulje en 23-årig mandlig bilist på Vejlebrovej i Ishøj. Manden anvendte ikke sikkerhedssele, hvorfor han blev sigtet for dette. Han erkendte i øjeblikket. Han blev ligeledes sigtet for kørsel i frakendelsestiden, idet han var frakendt førerretten. Han erkendte i øjeblikket. Manden blev desuden skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede i øjeblikket.

 

Kørsel i frakendelsestiden kan koste fængselsstraf

Kørsel i frakendelsestiden koster fængsel anden gang. Er du frakendt førerretten, koster det en bøde første gang, du alligevel fører bil. Bødestørrelsen afhænger af din indkomst. F.eks. er bøden 10.000 kroner, hvis du tjener 250.000 kroner årligt. Tjener du 400.000 kroner, er bøden på 16.000 kroner. Anden gang du kører, er straffen 10 dages fængsel, som kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af 30 timers samfundstjeneste. Tredje gang skal man 20 dage i fængsel, og derudover kan bilen konfiskeres. Fjerde gang koster 30 dages fængsel.  

 

21-årig mand sigtet for kørsel uden førerret samt narkokørsel i Vallensbæk

En politipatrulje standsede fredag den 3. april en 21-årig mandlig bilist kl. 18.40 på Jydekrogen i Vallensbæk. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han blev ligeledes skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede begge sigtelser i øjeblikket. 

 

Narkotikakørsel

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.
Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.
Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

 

34-årig mand sigtet for kørsel uden førerret samt hastighedskørsel i Ishøj

Lørdag den 4. april kl. 18.11 standsede en politipatrulje en 34-årig mandlig bilist på Køge Bugt Motorvejen ved Ishøj, idet han kørte hurtigere det tilladte. Manden blev sigtet for dette, som han nægtede i øjeblikket. Han blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret, idet han ikke havde kørekort. Han erkendte i øjeblikket. 

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf.

 

69-årig mand sigtet for spirituskørsel i Søborg

Lørdag den 4. april kl. 17.37 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Batterivej i Søborg. En vaks borger havde set en bilist drikke en øl og køre, hvorfor politiet blev kontaktet. Den mistænkte bilist – en 69-årig mand – blev standset og skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede sigtelsen.

 

31-årig mand sigtet for spirituskørsel i Hvidovre

En politipatrulje blev lørdag den 4. april kl. 23.35 sendt til en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Holbækmotorvejen ved Hvidovre. En vaks borger havde set en bilist køre usikkert, hvorfor politiet blev kontaktet. Patruljen fik standset bilisten – en 31-årig mand – og skønnede ham alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte i øjeblikket.

 

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel. 

 
Kilde: Københavns Vestegns Politi