Matematiklærer søges til Herstedøster Skoles specialklasser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Herstedøster Skole søger en dygtig uddannet lærer med specialpædagogisk erfaring.

Synes du også, at co-teaching - samarbejde om undervisningen, fælles planlægning og udvikling af praksis - er særlig værdifuldt? At elevernes læring og trivsel er et fælles kollektivt ansvar? Så vil du passe godt ind hos os.

Vi mangler den rigtige kandidat til en stilling som lærer i teamet omkring vores ene indskolingsklasse (2. – 4. klasse) for elever med sociale og emotionelle vanskeligheder. Du skal kunne varetage undervisning i Matematik og nogle af de øvrige mindre fag i indskolingen.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.

Kompetencer vi gerne ser hos dig:

  • Du er struktureret, konkret og visuelt understøttende i din planlægning og udførelse af undervisningen. 
  • Du formår at være rolig, relations dannende, anerkendende og i low-arousal i din tilgang til eleverne. 
  • Du er nysgerrig på den enkelte elevs særlige behov og særlige måde at lære på. 
  • Du har erfaring med elever med særlige behov, og pædagogisk og didaktisk kan du tage udgangspunkt i den enkelte elev, med undervisning tilpasset elevernes behov. 
  • Du indgår i et ligeværdigt teamsamarbejde med flere professioner, og ser det som en styrke at bringe alle teammedlemmers synspunkter og fagligheder i spil. 

Vi kan tilbyde ansættelse i en stor specialklasserække. Der er ca. 50 dygtige kollegaer, fordelt på lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Hertil følger 104 skønne elever fordelt i 13 klasser i 5 afdelinger. 8 klasser indenfor autismespektret i 3 afdelinger og 5 indenfor det sociale og emotionelle felt i 2 afdelinger. 

Vi arbejder i teams af 3-4 personaler. Man står aldrig alene med opgaven og der er tæt sparring med kollegaer, samt mulighed for sparring med vores egen specialpædagogiske vejleder og  supervision ved PPR. Endvidere har vi fokus på udvikling af den specialpædagogiske tilgang og udvikling gennem vores fagteams i Dansk og Matematik. 

Vi lægger vægt på det forpligtende teamsamarbejde, hvor den enkelte medarbejder tager ansvar og reflekterer over egen og fælles praksis. Vi sætter stor pris på initiativ, motivation og engagement og at du støtter op om teamet og afdelingens beslutninger om pædagogiske retning. Denne tager udgangspunkt i at den enkelte elev mødes på sit eget niveau ud fra sit individuelle skema.

Vi har et udvidet skole/hjemsamarbejde med fokus på elevernes dannelse, faglighed og trivsel.

Vi er en stor skole i fortsat positiv udvikling, der har nogle fine faciliteter i form af egen sportshal, tumlesal, løbebane og boldbane, rummelige fællesarealer, nyindrettede klasselokaler og veludstyrede faglokaler samt masser af indendørs og udendørs områder med mange aktivitetsmuligheder.

Du vil blive en del af nogle søde og hjælpsomme kolleger, hvor samarbejdet er præget af høj social kapital, mulighed for din egen kontorplads med computer, kaffe/te- og frugtordning og meget mere.

Herstedøster Skole er en firesporet skole med knap 1.000 elever og 2 specialklasserækker for børn med autisme og socioemotionelle udfordringer. Vi ligger i smukke grønne omgivelser lige op til Vestskoven. Der er gode offentlige transportmidler via Glostrup og Albertslund Stationer, og du kan også nemt komme til os i bil eller på cykel.

I Albertslund Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene trives i fællesskaber. Derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt sammen med udvikling af de faglige og sociale kompetencer.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet, langt mellem væggene og plads til alt det skæve. Vi har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog skaber vi i fællesskab gode og fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum!

I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige kompetencer og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene til at forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både inden for og uden for institutionens mure. I naturen. Sammen med andre.

Velkommen til Albertslund – byen for børnene, det grønne og fællesskabet!

Yderligere oplysninger

Hvis har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Herstedøster Skoles kontor på tlf. nr. 43 68 73 00, og spørge efter afdelingsleder for specialklasserne Mads Brøns Pedersen eller viceskoleleder Pia Brit Jensen. Du er også velkommen til at kontakte os med henblik på et besøg på skolen. 

Ansøgning

Din ansøgning med dokumentation for tidligere beskæftigelse, dit CV samt kopi af eksamensbevis skal være skolen i hænde senest fredag den 10. november 2023.

Ansøgere vil høre noget senest fredag den 24. november 2023.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. 

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse, samt godkendte straffe- og børneattester.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=46d2a2a9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herstedøster Skole, Trippendalsvej, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926807

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet