BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Logistics Coordinator – Coop Transport
Er du en erfaren logistikkoordinator med talent for administrative opgaver? Kunne du tænke dig at spille med på holdet, hvor vi har en afgørende rolle i at sikre en høj varetilgængelighed i Coops landsdækkende butikker? Motiveres du af at optimere, effektivisere samt række ud til kollegaer såvel som samarbejdspartnere, for at sikre den bedst mulige drift?
Så har vi den perfekte mulighed for dig i Coop Transport, Goods Ready. Coop Transport vækster, og vi søger en Logistics Coordinator.
Afdelingen
Goods Ready er et nyoprettet team, hvor vi har til opgave at håndtere klarmelding af gods fra Coops leverandører verden over. I Coop står vi selv for en stor del af fragten, og dette team sikrer, at vores leverandører har godset klar, inden vi sætter det op til afhentning, fra en af vores mange transportører som vi samarbejder med.
Om jobbet
På vores hold får du:
- Et motiverende job i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder
- En travl hverdag, hvor vi løfter i flok og jonglerer med opgaverne på tværs
- Et selvstændigt job med stor indflydelse på egen udvikling
- En virksomhed med en stærk ansvarlighedsprofil
Dine opgaver i Goods Ready:
- Sikre effektiv håndtering af Coops fragt fra leverandør til lager
- Sikre korrekte afhentnings- og leveringsdatoer i SAP
- Behandling af henvendelser fra leverandører, både skriftligt og telefonisk
- Diverse drift- og ad hoc-opgaver
- Opfølgning på afvigelser
Om dig
Vi søger dig som har passion og drive til at indgå i et fantastisk team med højt engagement og ydeevne.
For at lykkes i stillingen forestiller vi os at du:
- er disciplineret og arbejde målrettet og struktureret
- har et godt kendskab til Office-pakken og har let ved at lære nye IT-systemer
- kan bevare overblikket med flere daglige deadlines
- er stærk i skriftlig kommunikation, på dansk og engelsk
- har øje for detaljerne og samtidig overblik over opgaverne
- har lyst til at afdække nye og følge eksisterende processer
- har en fleksibel tilgang til arbejdsopgaver
Stillingen har en bred kontaktflade, både internt og eksternt. Du er således dygtig til at kommunikere med alle interessenter, mundtligt og skriftligt. Samtidig er du god til at arbejde effektivt mod fælles mål. Du formår at skabe gode resultater og løse udfordringer.
Hvad tilbyder vi?
Hos os vil du få muligheden for at arbejde i en dynamisk og spændende virksomhed, hvor dine evner som Logistics Coordinator både vil blive udfordret og værdsat. Hvis du er passioneret, resultatorienteret og ønsker at være en del af et stærkt team, der stræber efter at skabe værdi, så opfordrer vi dig til at ansøge.
Vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring og medarbejdergoder som for eksempel personalerabatordning i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele.
Din arbejdsplads bliver på Coops Servicekontor i Albertslund, hvor du får god mulighed for hjemmearbejdsdage.
Interesseret?
Så send dit motiverede CV, så hurtigt som muligt, senest den 31. januar 2024. Vi afholder løbende samtaler og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Ansættelse hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Nysgerrig for mere?
Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Katrine Møller på telefon 28 92 09 76, hvis du har spørgsmål til stillingen.
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Coop 365discount samt Coop.dk Shopping. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6ce7d866)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Coop - Servicekontoret, Roskildevej, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976662