BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en god leder? Vil du bringe din klimafaglighed i spil for at skabe konkret, lokal omstilling sammen med en dedikeret og ambitiøs partnerkreds? Kan du sikre følgeskab, engagement og fremdrift hos partnere og medarbejdere? Og kan du skabe vilde projekter, der leverer grønne resultater? Så har vi et anderledes chefjob til dig!
Tempo i den grønne omstilling og løsninger på de svære problematikker er vores drivkraft. Den grønne transition og fremtidens energisystem kræver, at vi tænker endnu mere på tværs af fagområder som energi, cirkulær økonomi og digitalisering. Derfor vil vi i Gate 21 være med helt i front, når vi gennem partnerskaber er med til at understøtte og implementere grønne løsninger. Vi har brug for en ny kollega, som meget gerne må have en solid portion erfaring med energiområdet, men som allervigtigst skal kunne se nye løsninger på tværs. Du får et stærkt og kompetent team med stor faglig og personlige diversitet. Det er afgørende, at du er en dygtig leder, som formår at sikre fortsat udvikling og gode rammer for såvel det samlede team som for den enkelte medarbejder.
Klimahandling kræver tværfaglighed, innovation og stærk projektledelse. Det vægter vi højt i hverdagen, hvor vi forventer, at du er opsøgende og nysgerrig på de mange fagligheder, som vi har i Gate 21 og inkluderer dem i din problemløsning. Du kan derfor samtidigt forvente stærk kollegial sparring og fællesskab - også i ledergruppen, der er kendetegnet ved gensidig respekt og et ønske om hele tiden at gøre Gate 21 til en endnu bedre organisation både for medarbejdere og partnere.
Så er du varm på regenerativ økonomi og lokal involvering? Kan du se de store løsninger i en sammenhæng? Får du energi af at bringe mennesker og synspunkter sammen og finde løsninger? Så har vi jobbet til dig i en af Danmarks allerbedste grønne organisationer. Og ved du et og andet om sektorkobling, industrielle symbioser, elektrificering, grøn forsyning, fjernvarme eller CCS er det et plus.
Hvad vil du møde ind til i Gate 21?
- En organisation, der gennem mange år har været frontløber i at udvikle, teste og implementere grønne løsninger, der skaber klimahandling hos vores partnere.
- Et dynamisk og alsidigt fagligt miljø i Gate 21 og et stærkt energiteam, der består af 15 dygtige og engagerede medarbejdere, som du bliver personaleleder for.
- En dynamisk organisation, hvor du kan få indflydelse og sparring på kryds og tværs.
- En stærk chefgruppe, der sammen deler opgaverne med at udvikle organisationen – du vil blive ansat med reference til direktøren.
- En stærk partnerkreds, der tæller cirka 90 ambitiøse vidensinstitutioner, kommuner, regioner, forsyningsselskaber og virksomheder.
Vi forestiller os, at du
- Er en dygtig, erfaren og nærværende personaleleder med stærke relationelle kompetencer og med en motiverende og anerkendende ledelsesstil.
- Kan oversætte din stærke klimafaglighed – og gerne energifaglighed – til konkret handling i kommunerne og regionerne. Du kan sikre følgeskab, ejerskab og begejstring hos vores partnere.
- Har et udviklingsmindset og er strategisk tænkende. Du ser mulighederne og er i stand til at fundraise og udvikle projekter med mange interessenter. Du har is i maven på projektøkonomien og modet til at begive dig ud i opgaver, hvor svaret ikke er kendt på forhånd.
- Er en god kommunikator – og kan kommunikere klare mål og resultater både indadtil i organisationen og udadtil til en bred partnerkreds.
Ansøgningsfrist og kontakt
Vi ønsker tiltrædelse 1. august eller hurtigst muligt. Løn forhandles efter individuelle kvalifikationer. Derudover kommer en attraktiv sundhedspakke og gode fleksible arbejdsforhold.
Send din ansøgning og CV senest den 14. juni 2024, men gerne snarest muligt, da vi evaluerer ansøgningerne løbende og indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte direktør Sofus Rex, tlf. 41334493 eller vicedirektør Anna Thormann Boesen, tlf. 31451134.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gate21, Liljens Kvt, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053298