Kontorfunktionær med kontrolgen søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at stoppe snyd og omgåelse af regler om international arbejdskraft? Så er det måske dig, vi står og mangler i kontrolenheden i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Hvad kan vi tilbyde dig?

SIRI har som et af sine hovedområder ansvaret for udlændinges ansøgninger om at komme til Danmark for at arbejde og studere.

Kontrol er en tværgående enhed, der fører kontrol med, om SIRIs betingelser for opholds- og arbejdstilladelser bliver overholdt. Det gør vi bl.a. via registersamkøring, hvor vi samkører oplysninger fra vores sagsbehandlingssystem med fx indkomstregistret. Med dette redskab kan vi systematisk kontrollere, de tilladelser SIRI giver. Vi kan fx kontrollere om betingelserne for en arbejdstilladelse overholdes, herunder om udlændingen får nok i løn. Derudover benytter vi også andre kontrolmetoder, herunder kontrolbesøg på virksomheder, hvor vi taler med arbejdstager og arbejdsgiver.

I Kontrol får du 15 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelse og perspektiver. Vores arbejde foregår i tæt kontakt med styrelsens fagkontorer og andre myndigheder, og vi er kendetegnet ved at have et godt fællesskab, hvor fagligheden er i højsædet og viden er noget, vi deler.

Hver medarbejder i enheden har typisk en bred opgavesammensætning, og flere af medarbejderne indgår i flere teams på tværs af enheden. Vi har det rart sammen og har fokus på, at alle medarbejderes kompetencer bringes i spil, når vi løser vores opgaver. Derudover er det vigtigt for os, at alle udvikler sig fagligt og personligt.

Du vil blive placeret i vores registersamkøringsteam, hvor dine opgaver fx vil være:

  • screening af sager, der er kommet ud på lister efter en registersamkøring, med henblik på at vurdere, om der skal oprettes en kontrolsag til videre behandling i fagkontor
  • løbende ajourføring af retningslinjer for registersamkøring og screening i samarbejde med kolleger og fagkontorer for at sikre, at de tager højde for nyeste lovgivning
  • oprettelse af kontrolsager til enheden og fagkontorer og af sager om udtalelser til anklagemyndigheden og tjek, om de relevante oplysninger er sendt med
  • undersøgelse af sager om EU-arbejdstagere, hvor vores Borgercenter har vurderet, at der er behov for vilkårskontrol, samt indledende sagsskridt
  • skriftlig og telefonisk besvarelse af henvendelser fra andre myndigheder om udlændinges ophold
  • anden lettere sagsbehandling
Som en del af din oplæring vil du få en faglig mentor, så der altid er mulighed for sparring – særligt i den første tid. Vi sidder i åbne storrum, og der er mulighed for en hjemmearbejdsaftale.

SIRI ligger i Valby i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er toprenoveret og ombygget til kontorarbejde i storrum. Vi har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessfaciliteter og fredagsbar mv.

Hvad forventer vi af dig?

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. en kontoruddannelse eller en administrationsbachelor. Du kan også have anden relevant erfaring, f.eks. med kontrolopgaver hos en kommune eller i skatteforvaltningen.

Du skal trives med at arbejde systematisk, og du skal kunne bevare overblikket, fx når du sidder med lange lister over potentielle kontrolsager. Du skal være nysgerrig i forhold til, hvad der sker på udlændingeområdet og i SIRIs fagkontorer og have lyst til løbende af sætte dig ind i nye områder, alt efter, hvilken opholdsordning du skal kontrollere. Derudover forventer vi, at du

  • er god til at samarbejde både i organisationen og med andre myndigheder
  • kan bevare overblikket og kan samtidig spotte de vigtige detaljer
  • kan arbejde selvstændigt, men beder om hjælp eller søger informationer, når du har brug for det
  • er serviceminded
Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med forvaltningsret, udlændingeret og GDPR-regler. Kender du også til registersamkøring, tværgående koordineringsarbejde og elektronisk sagsbehandling og databearbejdning i Excel, så er det også et plus.

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter gældende OAO-S-Fællesoverenskomsten og relevant organisationsaftale. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Anne Thorsen på telefonnummer 72 14 25 25 eller på e-mail ath@siri.dk.

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest torsdag den 1. juni 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23.

Ansættelsesstart forventes at være 1. september 2023.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168919&DepartmentId=8638&MediaId=3176&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833433

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet