Albertslund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Butikstyveri i Albertslund
Mandag den 3. august kl 13:52 modtog vi anmeldelse om at en 36-årig kvinde have begået butikstyveri mod et supermarked på Nordmars Allé i Albertslund. Kvinden var angiveligt gået ind i et prøverum og havde der puttet en pakke druer og noget juice ned i sin taske og havde siden passeret kassen uden at betale. Kvinden erkendte forholdet i øjeblikket.
Narkokørsel i Ballerup
Mandag den 3. august kl 01:58 blev en 18-årig mand stoppet i bil på Ågerupvej i Ballerup. Manden blev taget med på politigården og her erkendte han at have røget hash. Det er ganske dyrt at køre narkokørsel: Ud over at man bliver frakendt kørekortet, så vil det som udgangspunkt første gang koster en netto-månedsløn og 2. gang man bliver taget, får man som udgangspunkt 10 dages fængsel.
Tyveri fra byggeplads i Hedehusene
Mandag den 3. august kl 08:45 modtog vi anmeldelse om at en byggeplads på Lerdraget i Hedehusene havde været udsat for tyveri i løbet af weekenden. Tyvene var stukket af med flere hårde hvidevare, som var på byggepladsen, fordi de skulle indsættes i nyt boligbyggeri, som var under opførsel på stedet. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra evt. vidner.
Kørsel uden kørekort i Hvidovre – og narkokørsel
Mandag den 3. august kl 04:31 fatter en af vores patruljer mistanke til en bil på Kettegårds Allé i Hvidovre. Det viste sig at den 17-årige fører af bilen ikke havde kørekort. Samtidig lugtede der af hash i bilen og føreren erkendt at han have røget hash kort for inden. Den 17-årige blev sigtet for begge forhold.
Varetægtsfængslet for grov vold med kæreste i Ishøj
Tirsdag den 4. august blev en 34-årig mand fremstillet i retten i Glostrup. Han var mistænkt for at have udsat sin kæreste for legmesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Kløverstien i Ishøj mandag morgen. Retten valgte at varetægtsfængsle manden i foreløbig 14 dage.
Anholdt for trusler og forsøg på grov vold i Bagsværd
En 33-årig mand blev mandag aften anholdt, mistænkt for at have truet sin bror på Hermelinvænget i Bagsværd. Ifm truslerne er manden også mistænkt for at have udsat broren for forsøg på grov vold. Den 34-årige blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag middag og blev her varetægtsfængslet i foreløbig frem til den 15.8
Oprettelse af visitationszone i dele af Brøndby
Københavns Vestegns Politi har oprettet visitationszone i dele af Brøndby. Det sker efter at der var skudepsoder på Brøndby Nord Vej både den 30. juli og 2. august. Ingen kom dog til skade ved skyderierne. Man kan læse mere her:
https://politi.dk/koebenhavns-vestegns-politi/nyhedsliste/visitationszone-indfoeres-i-dele-af-broendby/2020/08/04