Kategori-planlægger til strategi og udvikling hos Coop i Albertslund

Profilbillede
dato

Coop, Albertslund

Har du lyst til at arbejde med udvikling og sortimentsstyring af lækre specialiteter i Delikatessen? Kendetegnes du ved en høj grad af selvstændighed, gå på mod og sans for godt købmandskab, så har vi jobbet til dig på Coops hovedkontor i Albertslund!

 

I jobbet som kategori-planlægger vil du få rig lejlighed til at udvikle dine færdigheder inden for blandt andet udvikling af nye varer, indkøb, markeds- og sortiments-kendskab samt økonomiske analyser. Du vil smage på spreads og øvrige delikatesse varer, og det er derfor vigtigt, at du er glad for disse produktgrupper.

Om jobbet

Der er tale om en stilling med høj puls og en meget bred kontaktflade. I samarbejde med dit team, vil en naturlig del af dit job være udvikling af sammensatte produkter til vores delikatesser.

Med udgangspunkt i en god forståelse for kundernes ønsker og behov, får du følgende hovedopgaver:

  • Udfolde strategien for kategorien, økonomisk opfølgning og optimering af sortimentet
  • Daglig kontakt og forhandling med leverandører omkring udvikling af sortiment og priser
  • Opfølgning og løbende forbedring af produktkvaliteten
  • Vedligehold og sikring af korrekte data i SAP

Du vil løse ovenstående opgaver i et tæt og bredt samarbejde i Coop. Du vil desuden indgå i et dynamisk team, hvor vi lægger vægt på at skabe gode resultater og samtidig have det sjovt sammen. Til dagligt vil du referere til kategorichefen på området.

 

Om dig

Du er en selvstændig og robust person med gode kommunikations- og samarbejdsevner, samt en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver.

For at få succes i jobbet er det en fordel, hvis du:  

  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Er disciplineret og er god til at overholde deadlines 
  • Trives med både faste, rutinemæssige opgaver og udvikling  
  • Kan lide at tage ansvar og bevarer overblikket i pressede situationer
  • Er øvet bruger af Office-pakken (især Excel) og har let ved at lære IT-systemer
  • Er glad ved at gå i køkkenet, lave mad og generelt arbejde med fødevarer
  • Har nogle års relevant arbejdserfaring og en relevant uddannelse

 

Personligt opleves du af andre som værende grundig. Du har sans for detaljen, men kan godt bevæge dig op i helikopterperspektivet. Du formår at håndtere opgaver gennem din evne til at udvikle og vedligeholde relationer.

 

Coop tilbyder
Du vil opleve en arbejdsplads der viser engagement, vilje og mod, hvor vi har et fælles mål om at skabe Fremtidens Coop til glæde for vores kunder, vores medarbejdere og vores forretning. Du vil blive en del af en afdeling af dygtige medarbejdere, og du får mulighed for at præge din egen udvikling.

Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

 

Din arbejdsplads bliver på Coops Servicekontor i Albertslund.

Interesseret?

Er du klar til at blive vores nye Kategori-planlægger? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 25. september 2024, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Per Hansen, Kategorichef på telefon +45 5159 3862 eller mail per.hansen@coop.dk Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk

 

Vi ser frem til at modtage dit CV!

 

 

#LI-Hybrid  #LI-HG1

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Coop 365discount  samt Coop.dk Shopping. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fae124bc)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Coop - Servicekontoret, Roskildevej, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109621

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet