Søndag den 25. august og mandag den 26. august afholder Maxi Zoo og friluftsbadet Badesøen i Albertslund igen i år et hundesvømningsevent. Her er alle firbenede venner inviteret til en svømmetur, da hele Badesøen i disse to aftener står i hundenes tegn.
Sommeren er stadig over os, hvilket selvfølgelig skal udnyttes – derfor inviterer friluftsbadet Badesøen i samarbejde med Maxi Zoo byens vandhunde til hundesvømning søndag den 25. august og mandag den 26. august – begge dage fra kl. 19.00 til 20.30. Disse to aftener kan familiens pelsede medlem nyde skønt af kølende vandpjask og ikke mindst lege med sjovt og flydende legetøj med byens andre firbenede venner. Kanterne er de fleste steder i bassinet skrå, så den lille kæledægge selv kan gå op – desuden er det opdelt i tre forskellige dybder, så alle hunde uanset størrelse kan være med. Som noget helt særligt løber arrangementet over to dage i år, da søndagen er forbeholdt de små/mellemstore hunde (op til 15 kg), hvor mandagen er forbeholdt de store hunde (fra 15 kg).
Goodiebags, konkurrencer og overraskelser
Der vil være goodiebags til alle hunde, og man skal derfor også tilmelde sin vovse efter vægt, så indholdet passer til hundens størrelse. Der vil desuden i løbet af de to aftener være en række spændende konkurrencer. Der vil være frisk vand til hundene og mulighed for, at tobenede også kan nyde en forfriskning. Så tag vovsen med til Badesøen og nyd et par skønne aftentimer, hvor familiens øjesten kan boltre sig i vandet.
Kom forbi Badesøen i Albertslund, søndag den 25. august eller mandag den 26. august fra kl. 19.00 – 20.30, hvor byens firbenede venner er inviteret til hundesvømning. Læs mere via følgende link: https://xn--badesen-u1a.albertslund.dk/nyheder/2024/hundesvoemning