Herstedøster Skole søger en kompetent og engageret skolepædagog til ny Nest klasse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Herstedøster Skole udvider vi med endnu en Nest klasse i skoleåret 24/25. Vi søger derfor en pædagog til fastansættelse på 37 timer. 

Om jobbet:

På Herstedøster Skole er vi optaget af, hvordan vi kan videreudvikle vores praksis og styrke deltagelsesmulighederne for børnene – det være sig både i skolen og i fritidstilbuddet. I den forbindelse oprettede vi en Nest klasse i indeværende skoleår og efter både uddannelse og mange positive erfaringer, har vi besluttet at oprette endnu en Nest klasse i skoleåret 24/25.

Vores nye Nest klasse vil som nu være sammensat af en børnegruppe, hvor 4 ud af 16 børn har vanskeligheder inden for autismeområdet. Der er altid to voksne til stede i klassen, og du vil i tæt samarbejde med børnehaveklasselederen og SFO-pædagogen står for planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. 

Som skolepædagog bliver du en del af SFO’en og afdeling Nord bk.kl – 5. årg), hvor du kommer til at indgå i et tæt forpligtigende samarbejde med lærere, skole- og ressourcepædagoger. Samme personalegruppe får i starten af det nye skoleår et kompetenceforløb om Nest pædagogikken faciliteret af psykolog Katrine Tranum Thomsen, der var med til at oprette de allerførste Nest klasser i Danmark.

Vi forventer, at du: 

  • kan forene det almenpædagogiske og det specialpædagogiske, så vi får nogle stærke og tydelige rammer for børnene på vores Nest klasse 
  • deler vores menneskesyn: Alle børn er mere ens end forskellige, og hvis børn ikke trives eller lærer, ændrer vi på vores praksis
  • møder børn, forældre og kolleger med et ressourcesyn
  • tror på, at tæt teamsamarbejde understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling
  • kan forestå undervisning med fokus på trivsel og socialt samspil 
  • er kommunikativt stærk både mundtligt og skriftligt og kan se mening i at dokumentere dit arbejde undervejs fx i handleplaner og notater
  • formår at fastholde struktur og overskuelighed for børnene 

Det er ikke en forventning, men ønskeligt, hvis du har erfaring og viden om målgruppen. 

Om Herstedøster Skole
Herstedøster Skole er en tre- firesporet skole med godt 900 elever fordelt i to almene afdelinger vi kalder Nord (bh.kl – 5. årgang) og Syd (6. – 9. årgang). Vi har desuden en stor specialafdeling med to specialrækker for henholdsvis børn med autisme spektrumsforstyrrelser og for børn med social/emotionelle udfordringer. Vores SFO består af fire afdelinger og er fordelt på to matrikler. Der er i alt 280 dejlige børn i alderen 5-10 år. 

Det er vigtigt for os, at alle børn og unge får de bedste muligheder for at føle sig som en del af et positivt fællesskab og for at øge den sociale kapital i klassen benytter vi systematisk metoden Relationsdannende og -genoprettende praksis i daglig tale kaldt RGP. Vi har flere uddannede RGP-instruktører og der er også mulighed for, at du kan få uddannelsen.

Vi har fine faciliteter på skolen i form af egen sportshal, tumlesal, løbebane og boldbane, rummelige fællesarealer, nyindrettede klasselokaler og andre veludstyrede faglokaler. Det sker også ofte, at undervisning også bliver afviklet i nærmiljøet – skoven, på stadion, Naturcentret, Vikingelandsbyen eller på Lyngby Campus, LIFE Fonden. 

Sang skaber samhørighed. Vi har i flere år deltaget i forskningsprojektet Alle Kan Synge, og i den forbindelse er kor og morgensang på skemaet hver uge. 

Om Albertslund Kommune:

Der er højt til loftet, langt mellem væggene – og plads til det skæve. Vi har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog, skaber vi i fællesskab gode og fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum.

Vi er ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene trives i fællesskaber, derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt – sammen med udvikling af de sociale kompetencer.

I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige kompetencer og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene og de unge til at forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både indenfor og udenfor institutionernes mure. I naturen. Sammen med andre.

Yderligere oplysninger

Du kan få meget mere at vide om skolen på vores hjemmeside, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Birgitte Kjær Christensen på 21 69 86 00, SFO/klub leder Michael Grønbjerg på 31 44 88 16 eller Herstedøster Skoles kontor på 43 68 73 00.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi vægter tid til en lang indkøring, så tiltrædelse er 1. juni 2024. 

Ansøgning

Din ansøgning med dokumentation for tidligere beskæftigelse, dit CV samt kopi af eksamensbevis skal være skolen i hænde senest fredag 12. april kl. 12.00. 

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 16.


Arbejdsstedet Trippendalsvej 2, 2620 Albertslund

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Der indhentes børne- og straffeattester ifm. ansættelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1634c9c4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herstedøster Skole, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012438

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet