Den 23. marts 2025 er der lagt op til en festlig dag i Kongsholmssalen i Albertslund. Dagen starter med en generalforsamling kl. 12.00, som er forbeholdt medlemmer. Efterfølgende er der spisning kl. 13.00, som er åben for alle interesserede.
Koncert med Nanna Carling Swing BandKl. 14.00 åbner scenen for alle, når Nanna Carling Swing Band fra Sverige indtager salen. Bandet, der består af Nanna Carling på saxofon, klarinet og vokal, Petronella Carling på trombone, Mauritz Lindström på tenorsaxofon, Marcus Karlsson på trommer, Sigrid Abrahamsson på bas og Thiery Marazanye på piano, vil levere en medrivende koncert med swing, traditionel jazz og blues.
Nanna Carling, født i 1997, er et unikt talent inden for den traditionelle jazzgenre. Trods sin unge alder har hun allerede en imponerende sceneerfaring, blandt andet med Carling Family Band. Nu leder hun sit eget swingband, hvor hun sammen med dygtige musikere skaber en uforglemmelig musikoplevelse fyldt med spilleglæde og entusiasme.
Praktisk information
Dato: Søndag den 23. marts 2025
Tid: Generalforsamling kl. 12.00 (kun for medlemmer), spisning kl. 13.00, koncert kl. 14.00
Sted: Kongsholmssalen, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund
Entré: Gæster: 150 kr, medlemmer: 100 kr
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her