Finance business partner til Coop Teknologi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Finance business partner til Coop Teknologi

Har du lyst til at videreudvikle vores Finance Business Partner funktion i én af Danmarks mest bæredygtige

og agendasættende virksomheder?

 

Du vil indgå i afdelingen for forretningsorienteret økonomi for COOP Supply Chain og Teknologi (COO). Økonomiafdelingen består af i alt 11 engagerede og dedikerede medarbejdere – heraf 9 der dækker Supply Chain og 2 der dækker Teknologi.

Du vil få ledelsesansvaret for 1 medarbejder, og I vil i fællesskab udvikle økonomisupporten for Teknologi til en "best in class" business partner funktion.

Økonomiafdelingen har ansvaret for den overordnede økonomistyring af Coops Supply Chain og Teknologi, herunder værdiskabende forretningssupport, compliance med retningslinjer samt optimering af processer, modeller og rapporteringer på tværs af Coop. Der er en fri og uformel omgangstone, hvor fokus er på at løfte sammen som team og spille hinanden gode. Vores værdisæt er, at vi er passionerede, ambitiøse, serviceminded og kvalitetsbevidste. 

 

Dine primære ansvarsområder og opgaver:

  • Sparringspartner for forretningen
  • Udarbejdelse og opfølgning på strategi
  • Udarbejdelse af budgetter og prognoser
  • Budgetopfølgning og rapportering
  • Projektopfølgning
  • Udarbejdelse og implementering af fremtidig prognose & rapporteringsmodel

Du vil blive en del af ledergruppen i Teknologi og du vil supportere forretningen i udarbejdelse og opfølgning på strategiplaner. Derudover vil du optimere økonomistyringen og sikre robuste opfølgningsværktøjer, processer og rapporteringer.  

COOP Teknologi er netop kommet igennem én af Danmarks største SAP implementeringer og har nu fokus på at sikre at COOP høster gevinsterne af dette. Du vil blive en vigtig del af arbejdet omkring den fremtidige strategi og fokus på den fortsatte udvikling af IT-platformen. Teknologiforretningen omfatter omkring 200 medarbejdere og årligt OPEX på ca. 1 mia. kr.

 

For at få succes i jobbet er det en fordel, at du:

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi, gerne Cand.merc., HD eller lignende
  • 5-7 års erfaring fra lignende stilling
  • Har teknisk snilde og forstår anvendelse af BI værktøjer (f.eks. AFO, SAC og Power BI))
  • Er analytisk, systematisk og resultatorienteret i din arbejdsform
  • Er selvkørende og nytænkende og har en naturlig nysgerrighed
  • Ledelseserfaring er en fordel men ikke et krav

Coop tilbyder dig 

  • Indgå i en afdeling med dygtige kollegaer og stærk teamånd
  • Mulighed for at præge din egen karriere
  • Pensionsordning og medarbejdergoder som f.eks. personalerabatordning i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele.
  • Fleksibilitet ift. hjemmearbejde.

 

 Dit ansættelsessted vil være på Coop Danmarks hovedkontor i Albertslund, Roskildevej 45, 2650 Albertslund.

Din ansøgning

Vi vurderer løbende ansøgningerne og der kan derfor indkaldes til samtaler og tests før udløb af ansøgningsfristen. Send derfor en motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt ved at trykke på "Ansøg", og fortæl os, hvorfor vi skal vælge netop dig, dog senest den 17. nov. 2023. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Økonomichef Stephanie Hayes på telefon 52 21 37 41.

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Coop 365discount  samt Coop.dk Shopping. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ac8633e9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Coop - Servicekontoret, Roskildevej, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930837

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet