Familiernes og Fællesskabets Hus søger pædagoger til vores almindelige og alligevel, helt anderledes VUGGESTUE.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi brænder for at skabe en nær og hjertevarm hverdag, hvor både børn og forældre oplever at være værdifulde og livsduelige væsener, der hører til og bidrager ind i vores fællesskab. 

Vi bygger vejen mens vi går den, er ikke bange for at gøre noget andet end vi plejer og vi elsker at fjolle, danse i utakt og grine rigtig højt 😊 

Stillingerne er på 32-37 timer og ønskes besat, hurtigst muligt, og senest d. 1. december 2023. 

Børnehuset Lindegården, Familiernes og Fællesskabets Hus - er et mangfoldigt og spændende børnehus i smørhullet af Albertslund. Vi rummer en masse dejlige børn og familier med forskellige kulturelle og socioøkonomiske baggrunde, og har udover den almene indsats, en Nest gruppe, en Specialpædagogiske enhed, to Familiepædagoger, en Babygruppe og et udvidet samarbejde med vores mange tværfaglige samarbejdspartnere. 

Vores børnesyn, forældresamarbejde og arbejdsmiljø er præget af anerkendelse, ressourcetænkning og fællesskab – og vi leder efter DIG der vægter tillid, åbenhed, medmenneskelighed, faglighed og udvikling, højt. 

Som pædagog i Lindegården, vil du blive en del af et arbejdsfællesskab der: 

  • har et ubetinget ønske om at gøre - og være noget for andre mennesker 
  • har et positivt mindset og finder løsninger på det der bøvler
  • har fokus på at skabe forudsigelige og kærlige rammer for børnene  
  • prioriterer tid til forberedelse, fordybelse, planlægning, evaluering, kompetenceudvikling, sparring mm.
  • prioriterer ressourcer på at guide og vejlede forældre i deres forældrerolle
  • er lykkedes med at skabe en sund og stabil fremmøde kultur 
  • har fokus på, at vi er vores "eget vigtigste arbejdsredskab", og herfor må være åbne overfor at se os selv i spejlet og indrømme at vi har "huller" hist og pist. 

Hos os, vil du få rig mulighed for at: 

  • byde ind med alle dine erfaringer, ideer, tiltag, observationer, refleksioner mm. 
  • gøre en forskel for børn, der har brug for en ekstra primær voksen i deres liv 
  • give følgeskab og tage lederskab - samt udvikle dig personligt såvel som fagligt
  • være med til at præge og udvikle vores profil-institution, der pt. tilbyder hjemmebesøg, forældrevejledning, fritidsaktiviteter, babygruppe, forældrekaffe, fællesspisning og et udvidet tværfagligt samarbejde. 

Vi glæder os til at høre fra dig - og tilbyder gerne en rundvisning i starten af uge 43

Hilsen OS ALLE - store som små i Lindegården 

Ansøgning & samtale

Ansøgningsfrist d. 29. oktober kl. 12.00 - der afvikles samtaler i løbende.

Læs, se og hør mere på vores hjemmeside www.lindegaarden.aula.dk eller kontakt leder, Lena 21546401 eller souschef, Fatiha 21777213 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest og børneattest.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=de532f0c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Lindegården, Hedemarksvej, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924543

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet