Faglige ledere søges til spændende og udviklende hjemme- og sygepleje i Albertslund Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Albertslund Kommunes hjemme- og sygepleje forbereder vi os på at opstarte ny organisering med mindre faste tværfaglige teams, tættere faglig ledelse, central planlægning og større faglig indflydelse og ansvar i medarbejdergrupperne – Alt sammen med borgeren som omdrejningspunkt.

Vi søger derfor efter vores nye faglige ledere, der i tæt samarbejde med distriktsledere og vores dygtige medarbejdere, medvirker til at styrke fagligheden og kvaliteten i borgerforløbene. 

Stillingerne er nyoprettede og er på 37 timer om ugen (mulighed for deltid), primært i tidsrummet 12-23.30, med start 1. november 2024. Stillingen indebærer 13 timers ledelsesopgaver ugentligt, og resterende arbejdstid anvendes borgerrettet.

Hjemme- og sygeplejen organiseres i 3 distrikter med 9 dagsteams, 6 aften/nat teams og et tværgående socialt team. Derudover har vi en stabsfunktion med administration, udviklingssygeplejersker og farmakonom, planlægningsteam og teknisk service. Vi leverer service- og sundhedslovsydelser i borgers eget hjem og i vores 3 sygeplejeklinikker. Dette gør vi i tæt samarbejde med visitation, støttekontaktpersoner, demenskonsulenter mv. 

Vi har en uformel kultur med højt til loftet og kort afstand til hinanden. Vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt, og tror på at en høj trivsel er det bedste udgangspunkt for faglig udvikling og kvalitet i opgaveløsningen.

Da stillingerne er nyoprettede, har du en enestående mulighed for at sætte dit eget præg og lade den faglige kreativitet og de gode idéer blomstre.

Vi forestiller os, at dit ansvarsområde- og opgaver blandt andet omhandler følgende:

  • Medvirke til at understøtte faglig udvikling i teamet
  • Facilitere faglige møder i teamet 
  • Indgå i faglige fællesskaber med distriktsledere og øvrige faglige ledere
  • Varetage borgerbesøg, herunder opstart af nye borgere
  • Medvirke til at sikre korrekt dokumentation og læring
  • Kvalitetssikring af kompetencematch mellem borgers behov og fagperson
  • Oplæring af nye kollegaer i teamet
  • I samarbejde med teamet sikre kontinuitet i levering af besøg
  • Være opsøgende på det gode samarbejde med borgere og pårørende
  • Aktivt deltagende i samarbejder både internt og eksternt

 

Vi ønsker faglige ledere med følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Sundhedsfaglig baggrund som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller terapeut
  • Nært kendskab til arbejdet i en hjemme- og sygepleje, herunder kendskab til relevante samarbejdspartnere
  • Bred faglig viden og lyst til at udvikle denne i tæt samarbejde med ledelse og kollegaer
  • Erfaring og kendskab til fagkompetencer indenfor social- og sundheds, samt sygeplejefaget.
  • Dygtig til IT og gerne kendskab til CURA
  • Lyst til relationsdannelse og tæt samarbejde og forståelse for betydningen heraf
  • Stærke kommunikative kompetencer, både i skrift og tale
  • Nysgerrighed og åbenhed overfor andre kulturer, forståelser og faglige refleksioner
  • Lyst til at udvikle faglige og personlige kompetencer
  • Lyst til at bidrage aktivt til et lærende fagligt miljø og trivsel for medarbejdere og elever/studerende
  • Lyst til at kombinere administration og borgerbesøg

 

Vi vil glæde os til at tilbyde..

 

  • En spændende arbejdsplads i et multikulturelt miljø med borgere i forskellige aldre og livssituationer
  • Supervision, tæt TRIO-samarbejde og prioritering af arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse
  • Mulighed for faglig fordybelse, fleksibilitet, udvikling og videreuddannelse
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus det gode borgerforløb og kvalitet i opgaveløsningen ved investering i vores medarbejdere og ledere
  • Grundig introduktion til hjemme- og sygeplejen og din rolle som faglig leder
  • Tydelig nærværende ledelse og tætte fællesskaber

 

Det praktiske ..

 

Stillingerne er nyoprettede og er på 37 timer om ugen (mulighed for deltid), primært i tidsrummet 12-20, med start 1. november 2024. Stillingen indebærer 13 timers ledelsesopgaver ugentligt, og resterende arbejdstid anvendes borgerrettet.

Ansøgningsfrist: 25. august 2024

Der afholdes 1. samtale i uge 35 og 2. samtale i uge 38+39. Der vil mellem 1. og 2. samtale tages NEO-PI personlighedstest. 

 

Ønsker du at høre nærmere eller har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.

Områdeleder Tenna Lund (uge 33-34) Tlf: 23654461

Distriktsleder aften/nat Katja Katzmann (uge 30-31) Tlf: 40226545

Distriktsleder dagvagt Lene Theill (uge 31-32-33-34) Tlf: 23274748



Arbejdsstedet: Værkstedsgården 12 og Skyttehusene 66, 2620 Albertslund

Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=08503035)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Albertslund Kommune - Hjemme- og sygeplejen, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088535

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet