Faglig koordinator med erfaring fra hjemmeplejen søges til Cura Pleje i Albertslund

dato

Er du social- og sundhedsassistent med solid erfaring fra hjemmeplejen, og motiveres du af at udvikle både faglighed og kolleger? Så er du måske vores nye faglige koordinator i Albertslund.

Om Cura Pleje

Hos Cura Pleje bliver du en del af en organisation med mere end 23 års erfaring inden for hjemme- og helhedspleje. Vi leverer helhedspleje til borgere i otte kommuner og er i fortsat udvikling med fokus på høj faglig kvalitet, stærke relationer og ordentlighed – både over for borgere og medarbejdere.

En arbejdsplads med høje ambitioner

Hos Cura Pleje tror vi på, at høj kvalitet skabes af dygtige medarbejdere, som trives. Derfor investerer vi målrettet i både faglig udvikling og fællesskabet.

Hos os får du blandt andet:

  • Betalt faglig frokost med videndeling og sparring.

  • Løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse.

  • Grundig onboarding og støtte i din udvikling.

  • Moderne digitale værktøjer, der understøtter kvaliteten.

  • Fokus på rehabilitering, hjemmetræning og dokumentation.

  • Et stærkt kollegafællesskab med sociale arrangementer for både medarbejdere og borgere.

Vi tror på, at høj faglighed handler om mere end kliniske kompetencer. Den handler også om samarbejde, nysgerrighed, ordentlighed og evnen til at skabe tryghed – både for borgerne og for hinanden. Derfor lægger vi stor vægt på relationelle kompetencer, følelsesmæssig intelligens og en kultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

Om stillingen

Som faglig koordinator bliver du en nøgleperson i arbejdet med at sikre den faglige røde tråd i den daglige opgaveløsning. Sammen med teamleder og teamkoordinator er du med til at skabe retning, udvikle medarbejderne og sikre, at borgerne oplever høj kvalitet – hver eneste dag.

Stillingen er en kombination af administrative opgaver, faglig sparring og praksisnær understøttelse af medarbejderne. Derfor er det vigtigt, at du både trives med struktureret arbejde ved computeren og har lyst til at komme ud blandt medarbejdere og borgere, når behovet opstår.

Dine vigtigste opgaver

  • At være fagligt fyrtårn for medarbejderne.

  • At sikre høj kvalitet i dokumentationen i Nexus og CURA

  • At undervise, vejlede og sidemandsoplære kolleger.

  • At understøtte rehabiliterende indsatser og faglig udvikling.

  • At gennemføre opfølgende besøg hos nye og komplekse borgere.

  • At samarbejde tæt med visitation, terapeuter og øvrige samarbejdspartnere.

  • At styrke samarbejdet mellem dag- og aftenteamet.

  • At bidrage til fortsat udvikling af kvalitet, arbejdsgange og faglig kultur.

  • At indgå i bagvagtsfunktion hver sjette uge.

Vi forestiller os du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent med gyldig autorisation fra DK

  • har solid erfaring fra hjemmeplejen.

  • har indgående erfaring med dokumentation – gerne i Nexus og CURA.

  • har erfaring med rehabiliterende indsatser eller interesse for området.

  • har kørekort.

Som person er du

  • struktureret og kvalitetsbevidst.

  • god til at skabe relationer og samarbejde.

  • tydelig og respektfuld i din kommunikation.

  • nysgerrig og motiveret for at udvikle både dig selv og dine kolleger.

  • rolig og løsningsorienteret – også når hverdagen er travl.

Vi leder ikke efter én, der har alle svarene. Vi leder efter én, der er nysgerrig, deler sin viden, tør spørge om hjælp og har lyst til at udvikle både mennesker og faglighed.

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer.

  • Privat sundhedsforsikring for dig og dine hjemmeboende børn op til 24 år.

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

  • Stor indflydelse på udviklingen af stillingen.

  • Et stærkt kollegafællesskab med ledelse i øjenhøjde.

  • En arbejdsplads med høje ambitioner, hvor vi lykkes sammen.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Anders Krauch på telefon 81 82 64 69.

Send din ansøgning og dit CV til job@curapleje.dk

Vi afholder samtaler i uge 36 og 37 og anvender personprofil samt en mindre case i den afsluttende del af rekrutteringsforløbet.

Ansøgningsfrist d. 25. august 2026.

Tænker du at Cura Pleje er lige en arbejdsplads for dig, men jobbet ikke helt passer, så send os en henvendelse her og vi vil kontakte dig snart.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Cura Pleje Albertslund, Herstedvang, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/24cbd038-010d-4a44-9a63-f42822e69cbd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler