Børnekulturformidler, der elsker litteratur og fællesskaber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med at samarbejde, og har du øje for det skæve, det særlige og den børnekultur der gør forskellen, så leder Albertslund Bibliotek lige nu efter lige præcis dig.

Albertslund Bibliotek er en kulturinstitution med højt til loftet og benene solidt plantet på den københavnske vestegn. Organisatorisk er Biblioteket sammenlagt med Albertslund Billedskole, vi bor i samme hus, og vi deler visionen om at arbejde passioneret og bæredygtigt med kunst og kulturoplevelser til borgerne.

I Albertslund er kulturen i centrum. Fællesskabet omkring kulturoplevelser og samarbejdet imellem kulturinstitutionerne prioriteres højt. Albertslund er også en by, hvor børn er et særligt vigtigt indsatsområde, og det afspejles selvfølgelig i bibliotekets prioriteringer.

Albertslund Kommune arbejder strategisk med målplaner og prøvehandlinger, og vi gør det på tværs af institutioner og fagligheder. Derfor leder vi efter dig, der har et veludviklet samarbejdsDNA og et mindset, der er tunet ind på, at én plus én altid giver mere end bare to.

Albertslund Bibliotek samarbejder med skoler, daginstitutioner og de andre kultur- og fritidsinstitutioner, og vi arbejder intenst på at styrke læsekulturen hos børn og unge over hele byen. 

Vi arbejder i biblioteksrummet, men vi gør også en stor indsats for at komme ud og være sammen med børnene, der hvor de ellers er.  

Dine opgaver bliver:

  • Værtskab og udlån i biblioteksrummet – hverdagen i det moderne børnebibliotek.
  • Arrangementer, workshops og forløb for børn – tilrettelæggelse såvel som afvikling.
  • Kulturudvikling og kulturproduktion for børn og unge - i samarbejde med andre (kultur)institutioner – og andre relevante aktører.
  • Projektarbejde og biblioteksudvikling. 

Du skal kunne:

  • Idéudvikle på den helt store klinge – især sammen med dine kolleger.
  • Formidle litteratur med passion til alle børn og unge (intet mindre).
  • Være initiativrig og tænke nyt – og samtidigt være god til at lytte til det, der allerede er.
  • Skrive ansøgninger til fonde, men også sjove opslag på Instagram.
  • Strukturere din tid, og sige til, hvis det bliver svært.

Vi håber på at møde dig, som er:

  • Børnebibliotekar eller børnekulturformidler med et stort, rigt netværk.
  • Fuld af god humor – og høje grin.
  • Vild med at samarbejde – og erfaren med det.
  • Passioneret omkring bibliotekets rolle og betydning i (lokal)samfundet.
  • Afhængig af kultur og litteratur – på enhver tænkelig måde.


På Albertslund Bibliotek gør vi en dyd ud af at tænke bæredygtigt. Vi gør det på den græsgrønne måde, hvor naturen og klimaet spiller en rolle i arbejdsmiljø og de daglige prioriteringer. Vi tænker borgerne ind - og verdensmålene - i arrangementer og begivenheder, og vi arbejder bæredygtigt, med arbejdspladsøjne – for at skabe det bedst mulige miljø for hinanden, og et arbejdsliv i balance.

Du kan læse mere om Albertslund Kommune her:
https://albertslund.dk/politik/politikker-og-strategier/visioner#den-baeredygtige-by-for-boernene-det-groenne-og-faellesskaber-e6

Du kan se mere om Albertslund Bibliotek her:
https://albertslundbibliotek.dk/

Stillingen som børnekulturformidler er på 37 t/ugen.

Arbejdstiden tilrettelægges under hensyn til opgaverne. 

Stillingen er til besættelse 1.1.2024 eller hurtigst muligt derefter.

 

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løn.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Der kan blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningen foregår elektronisk. Ansøgninger modtaget på anden vis vil ikke blive taget i betragtning.

 

Ansøgningsfrist d. 2.11.2023

Første samtale i uge 45 og anden samtale i uge 46.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Teamleder for Team Oplevelse og Viden Daniel Rastén: drt@albertslund.dk tlf. 22 36 34 84

Koordinator for børnebiblioteket Helle Boulund Flintholm: hof@albertslund.dk tlf. 29 47 20 58. 
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cda12b3d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923818

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet