BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny kollega til køkkenet med relevant uddannelse eller erfaring, som kan lave sund, varieret og næringsrig mad til ca. 45 – 60 børn i alderen 3-6 år og 10 medarbejdere.
Stillingen er per 1. februar 2024.
Albertslund kommune er en kommune, der har stærke holdninger til miljø, økologi, sundhed og trivsel, hvilket vi efterlever i vores pædagogiske praksis.
Om dig:
- Du har erfaring med og viden om børns ernæring.
- Du tænker i økologi og årstidens frugt og grønt.
- Du kan planlægge, bestille varer, holde et budget og argumentere for "det sunde valg".
- Du har idéer til hvordan vi støtter børnene i at have lyst til at smage og spise varieret og sundt – have madmod.
- Du ønsker at være en del af Roholmhavens traditioner: børnefestuge, sommerfest, høstfest og julefest.
- Du har lyst til at indgå i den samlede personalegruppe.
Vi vil gerne, at køkkenet er en del af huset, hvilket indebærer:
- At køkkenet er en integreret del af det pædagogiske arbejde, med temaer som fx: madspild, bålmad, smag og sanser eller "uhyggelig mad" til halloween.
- At vores nysgerrige børn gerne må komme ud i køkkenet for at kigge og smage, spørge ind til dagens måltid eller henter mad i køkkenet under frokosten.
- Du orienterer dig på AULA ift. kommunikation i huset og antal børn, du skal lave mad til fra dag til dag.
- At du kommer til vores personalemøder, når det er relevant, så vi kan integrere kost og ernæring i vores pædagogiske arbejde.
- At du tager selvstændigt initiativ til at løse praktiske opgaver fælles med dine kollegaer.
I din ansøgning vil vi se efter dine tanker om børn, ernæring og madmod.
Til en eventuel samtale vil vi gerne se et eksempel på en menuplan over flere uger og høre dine tanker om den. Vi vil også gerne høre dine refleksioner omkring det, at skulle være en del af et børnehus, og hvad du kan bidrage med i det professionelle arbejdsfællesskab.
Stillingen kan eventuelt kombineres med børnetimer oven i de 25 køkkentimer.
For yderligere oplysninger eller aftale om besøg, kan du kontakte konstitueret leder: Christina Johansen på telefon 21128134 eller souschef Ragna S. L. Oyson på telefon 21383526.
Ansøgningsfrist er den 10/12 2023
Der vil blive afholdt samtaler tirsdag den 19/12 i tidsrummet 12-14.
Arbejdsstedet er Degnehusene 53, Albertslund 2620.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=30b1893b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Roholmhaven, Degnehusene, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945964