Bliv uddannelsesvejleder i Danmarks fængsler og hjælp indsatte med en ny begyndelse

dato

Kan du spotte potentialet og tænde en gnist, når livet er mest sårbart?

Så grib chancen og vær med til at forme fremtidens vejledningsindsats i Køge Arrest og Herstedvester Fængsel.

Hvad enten det gælder de varetægtsfængslede i Køge Arrest, som står midt i en svær ventetid, eller de indsatte i Herstedvester Fængsel med lange, komplekse domsforløb, har de alle brug for én ting - vejen til en ny begyndelse.

Som vores nye uddannelsesvejleder træder du direkte ind i kernen af en omfattende strafreform. Din primære opgave bliver at udrulle en langt mere systematisk, sammenhængende og motiverende vejledningsindsats.

Uanset om du møder varetægtsarrestanter tidligt i forløbet eller afsonere i komplekse og sårbare livsomstændigheder, skal du afdække ønsker og tænde en gnist for uddannelse.

Gennem tillid og tryghed bygger du bro hele vejen fra varetægt og afsoning til uddannelse og beskæftigelse – alt sammen for at forebygge kriminalitet og nedbringe tilbagefald.

To matrikler – to forskellige, men vigtige opgaver
Du får din gang på to institutioner under Danmarks Fængsler, som kræver to forskellige tilgange i din vejledning:

  • Køge Arrest er et mellemstort arresthus med 60 pladser. De indsatte sidder her primært i varetægt og afventer en verserende sag. Det er typisk en svær og uafklaret tid, som erfaringsmæssigt er det helt rigtige tidspunkt at sætte ind med en tidlig uddannelsesvejledning.
  • Herstedvester Fængsel er kendetegnet ved at huse indsatte med lange domsforløb. Her arbejder vi med mennesker i komplekse livssituationer, hvor psykiske lidelser, misbrug og sociale udfordringer ofte går hånd i hånd.
Hvem er du

  • Du har en færdiggjort diplomuddannelse i uddannelses, - erhvervs- og karrievejledning (DUEK) eller anden relevant uddannelse inden for vejledning, undervisning eller lignende
  • Anden relevant uddannelse indenfor vejledning, undervisning eller lignende skal dokumenteres ved en real-kompetencevurdering, som kan gennemføres af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning
  • Du har et indgående kendskab til det danske voksenuddannelsessystem og et generelt kendskab til arbejdsmarkedet
  • Du har endvidere erfaring med uddannelses- eller karrierevejledning- gerne af voksne med forskellige forudsætninger
  • Du formår at motivere og støtte indsatte til at påbegynde og fastholde uddannelse
  • Du samarbejder naturligt med kolleger på tværs af fagligheder med udgangspunkt i fælles mål og bidrager aktivt til et konstruktivt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Erfaring fra Danmarks Fængsler eller erfaring med udsatte målgrupper er en fordel, men ikke en forudsætning.
Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Gennemføre individuelle vejledningssamtaler med indsatte og afklare deres uddannelsesbehov, kompetencer og motivation
  • Gennemføre individuelle afklarende vejledningssamtaler om personlige og sociale forudsætninger
  • Vejlede generelt om uddannelsesmuligheder, herunder AVU, FVU, HF, erhvervsuddannelser mv. og informere om uddannelses-, undervisnings- og beskæftigelsestilbud i Danmarks Fængsler
  • Samarbejde med undervisere, socialrådgivere, værkmestre, betjente og øvrigt personale med udgangspunkt i en fælles plan for den indsatte
  • Indgå i samarbejde med kommunale uddannelsesvejledere, uddannelsesinstitutioner og jobcentre og bidrage til overgange til uddannelse efter løsladelse
  • Indhente uddannelsesdokumentation som en del af kompetenceafklaringen
  • Dokumentere og følge op på vejledningsindsatsen og individuelle uddannelsesplaner i samarbejde med de indsatte
  • Bidrage til realkompetencevurderinger
  • Udvikle vejledningsområdet i samarbejde med Kredskontoret i Fængselskreds Øst.
Vi tilbyder
Som ansat i Danmarks Fængsler bliver du en del af en alsidig og divers arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Ved ansættelse kan vi tilbyde dig:

  • Et meningsfuldt og samfundsvigtigt arbejde, hvor du kan gøre en konkret forskel
  • Mulighed for at være med til at udvikle og kvalificere vejledningsindsatsen i Danmarks Fængsler
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, hvor der er fokus på høj faglighed, samarbejde og samfundsansvar
  • Spændende arbejdsopgaver hvor ansvar og kompetencer følges ad
  • Introduktion og oplæring i Danmarks Fængslers rammer.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er fast stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 30 timer med tiltrædelse snarest muligt.

Timerne planlægges relativt fleksibelt på hverdage mellem 7:30-15:00

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010, samt Organisationsaftale for vejledere ved Studievalg Danmark og Kriminalforsorgens institutioner.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler
Arbejdsstedet er delt mellem Køge Arrest og Herstedvester Fængsel.
Ca. 35% af tiden er i Køge Arrest, Kongsberg Alle 6, 4600 Køge. Den resterende del af arbejdet foregår på Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 15-20, 2620 Albertslund.

Ansøgning
Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag d. 10. august 2026.

Vi afholder samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte enhedschef Anders Thal Rønneberg på 7255 6571.
Har du problemer med at uploade ansøgning, så kontakt Sarra Brix Bekmose på 7255 1358vestegnens.faengselarrest@dkf.dk

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Institution Herstedvester, Holsbjergvej, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0069f91d-3c85-4f65-8ce7-7c676f772337

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet