Bliv politiets stemme og ansigt i Albertslund hos Københavns Vestegns Politi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Albertslund

Har du lyst til at være politikredsens stemme og ansigt udadtil, så har du nu mulighed for at få en spændende hverdag i et af landets travleste politikredse.

Servicecentret varetager alle opgaver vedrørende telefoniske, skriftlige og personlige henvendelser samt vejledning og rådgivning af borgerne. Derudover har vi en omstilling, som varetager viderestilling fra 114.

Vi er kort sagt politikredsens vigtigste knudepunkt

Af personlige og faglige kompetencer kræver stillingen at du:
- er udadvendt, tålmodig, venlig
- har en serviceorienteret og positiv tilgang til borgerservice – også i pressede og stressede situationer
- kan håndtere periodisk stor arbejdsbelastning
- besidder gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper
- besidder gode kommunikative evner samt god formuleringsevne
- er i stand til hurtigt at omstille dig til forandringer
- er i stand til, af egen drift, at tilegne dig ny viden
- er i stand til med fokus på service og på faglig korrekt måde, at behandle alle typer af henvendelser fra borgere
- er i stand til at tænke i større sammenhænge og tænke løsninger, der tilgodeser borgerne.
- har gode IT-færdigheder og bredt kendskab til dette
- behersker engelsk i både skrift og tale på 9. klasses niveau.
Servicecentret har åbent hver dag året rundt, og du skal være indforstået med, at der forrettes tjeneste alle ugens dage i tidsrummet kl. 07.00-23.00.

Der arbejdes i toholdsskift, og arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge. Der kan på sigt påregnes nattevagter i tidsrummet fra kl. 23.00 - kl. 07.00 ca. hver 6 weekend.

Medarbejderne har selv stor indflydelse på egen tjenesteplanlægning.

Vi har et stort fokus på at yde den bedste service over for borgerne og i forhold til vores mange kollegaer i hele organisationen. Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Det kan også være, at du går med planer om på sigt at søge ind på politiskolen for at uddanne dig som politibetjent. I så fald, er Servicecenteret hos Københavns Vestegns Politi også et godt springbræt og en god vej ind i organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Du vil blive indplaceret efter kvalifikationer som overassistent i løngruppe 2, sats 2 hvor lønnen pt. udgør 29.251,75 kr. om måneden.
Hertil kommer et funktionstillæg på 6.300 kr. årligt (marts 2012-niveau) pt. svarende til 644,74 kr. om måneden.

Dit arbejdssted bliver på Politigården i Albertslund, Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedgodkendes og, at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.

Kontakt og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til sektionsleder Martin Kjær Jensen, tlf. 6198 6348

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32 og 33, at kunne ansætte en hurtigst muligt og nogle pr. 1. december 2024

Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringsystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan
slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 29. juli 2024

Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de
storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. I politikredsen bor godt 414.000 borgere fordelt på ca. 278 kvadratkilometer og der er cirka 850 ansatte i politikredsen. Hovedparten er polititjenestemænd, men herudover er der også ansat medarbejdere med bl.a. akademisk, administrativ og juridisk baggrund. Du kan læse mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk, Facebook og X.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI, Birkelundsvej, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085742

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet