Er du god med mennesker, og brænder du for at udvikle ikke kun dig selv, men også andre mennesker?
Så er der nu en helt unik mulighed for at blive en del af en ambitiøs virksomhed i vækst og muligheden for selv at forme din stilling og sætte dagsordenen i denne nyoprettede stilling.
Som personaleleder er du ansvarlig for at lede og udvikle vores team af 30+ medarbejdere på tværs af vores butikker. Du vil have fokus på at sikre, at butikkerne har et kompetent og motiveret personale, der er klar til at levere en fremragende kundeservice. Din rolle involverer rekruttering, træning, performance management og skabelsen af et positivt arbejdsmiljø, der fremmer samarbejde og medarbejderengagement. Du vil også være ansvarlig for at organisere personalearrangementer og sikre, at medarbejderne føler sig værdsatte og engagerede.
Vi søger en leder, som er salgs- og driftsorienteret, men som forstår at det starter med medarbejdernes trivsel.
Det er en hands-on rolle hvor størstedelen af din tid bruges sammen med medarbejderne i butikken, for at være en synlig og nærværende leder.
Det er ikke et krav at du kender til asiatiske fødevarer, dog forventes det at du sætter en dyd i at lære det du arbejder med at kende, og løbende opbygger et kendskab til vores sortiment.
Nøgleansvarsområder
Rekruttering, Onboarding og Oplæring
Vagtplanlægning og Effektiv Bemanding
Teamledelse og Motivation
Medarbejderudvikling og Opfølgning
Planlægning og Gennemførelse af Personale Events
Arbejdsforhold
Stillingen indebærer arbejde i alle vores butikker, hvor der er mange skift og et højt tempo, hvilket kræver stor fleksibilitet. Du får ansvaret for at sikre, at der altid er tilstrækkelig bemanding, og når der er ekstra travlt, forventes det, at du selv kan tage vagter efter behov. Arbejdet foregår i alle butikker og indimellem møder på vores kontor og lager i Albertslund.
Du indgår i Detail lederteamet, som består af dig, Driftslederen og Salgslederen, hvor I samarbejder tæt på daglig basis for at understøtte butikkernes trivsel og vækst.
Hvis du motiveres af at tage ansvar og trives i en omskiftelig hverdag med fokus på mennesket bag, er dette den rette mulighed for dig.
Om os
Siden 1990, da butikken på Nørre Voldgade åbnede, har vi haft en klar vision: at bygge bro mellem Østen og Vesten.
Vi tror på, at kultur deles bedst gennem mad. Derfor er vi altid på udkig efter autentiske asiatiske varer af høj kvalitet og dedikerer os til at vejlede og inspirere inden for det asiatiske køkken. Vores ambition er at skabe oplevelser, der går langt ud over blot at levere et produkt. Vi ønsker at sprede forståelsen af asiatisk madlavning gennem inspirerende og god service – for os er det hjertet i alt, hvad vi gør.
Virksomheden drives i dag af familiens 2. generations søskendepar, som kommer fra corporate baggrunde med entreprenørskab i blodet og uendelige mængder af passion for arbejdet. Vi er en ung virksomhed, der har store ambitioner om at vokse og arbejder i tilstande lig en start-up.
Bliv en del af vores rejse, hvor vi dagligt bringer Østen og Vesten tættere sammen – én bid, én oplevelse og én fortælling ad gangen.
Da forretningen vokser og er under konstant udvikling søger vi en kollega som er selvstændig, nysgerrig, fleksibel og omstillingsparat samt tager initiativ til at lære nye tilgange og arbejdsmetoder.
Ønsker du at søge denne stilling bedes du sende dit CV og ansøgning til job@denkinesiskekoebmand.dk med titlen "Personaleleder"
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
DKK Engros, Roholmsvej, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b91a0173-5e45-4857-b637-e4e161775712