Bliv korleder for spirekor og børnekor hos Herstedøster Kirke

dato

Herstedøster Kirke er en hyggelig kirke, hvor musikken prioriteres højt. Koncerter afholdes året igennem, og der er kor for alle aldre.

Du har nu muligheden for at blive en del af vores velfungerende team.

Vi søger en ny korleder pr. 1. september 2026 til vores spirekor og børnekor.

Spirekoret og børnekoret er to mindre kor med ca. 10-12 børn i hvert kor. Spirekoret er for børn i 0.-1. klasse og børnekoret for børn i 2.-3. klasse.

I løbet af året synger de sammen med hinanden og med kirkens juniorkor, så børnene også kan prøve at synge i et lidt større kor og samtidig opbygge et fællesskab med de andre børn i Korskolen. Børnekor og juniorkor øver på samme tidspunkt i hver sin ende af sognegården, så de kan holde pause sammen, hvor der tit er leg i haven.

Vi søger en musikalsk, energisk og udadvendt person, som kan indgå i vores musikalske team. Vi forventer, at du har en musikalsk uddannelse i at undervise børnekor. Du kan både arbejde selvstændigt og samarbejde med kirkens organist og korleder, som underviser Korskolens andre kor.

Alle kor øver om torsdagen i Herstedøster Kirkes sognegård. Derudover forventer vi, at du deltager som korleder 5-6 gange årligt ved arrangementer som Halloween, Lucia og Fastelavn samt ved koncerter både i og uden for kirken.

Der gives også mulighed for at udvide korlederstillingen med babysalmesang og De Små Synger, som er et rytmikhold for børn fra 1-4 år sammen med deres forældre. Der afholdes to forløb om året à 8 gange med hver aktivitet.

Korlederstillingen er på 6 timer om ugen. Hvis man udvider med babysalmesang og De små synger, er stillingen på 8 timer. Vi er også åbne for andre idéer i arbejdet med musik og børn i kirken.

Børne- og spirekor starter torsdag den 3. september.

Ansøgningsfrist er den 20. august.

Der afholdes samtaler i uge 35.

Du kan i øvrigt læse meget mere om kirkens aktiviteter på vores hjemmeside: www.herstedosterkirke.dk.

Ansættelse af en korleder er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales inden for intervallet 331.619 kr. – 472.557 kr. (nutidskroner).

OK-tillæg er på 1.075, - kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn og OK-tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte organist og leder af Korskolen Mia Engsager på tlf. 2625 6490 eller på mail mieng@km.dk.

Vi beder dig indsende din ansøgning via Jobindex.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HERSTEDØSTER MENIGHEDSRÅD HERSTEDØSTER KIRKE, Herstedøstergade, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/910309f9-b390-417f-a857-09565362de63

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler