Solidt Byggeri ApS søger en dygtig og selvstændig VVS-installatør, der har de nødvendige kvalifikationer til at kunne fungere som fagligt ansvarlig for virksomhedens VVS-område på Sjælland.
Vi er en nyopstartet byggevirksomhed, som har fået en rigtig god start. Ordrebogen vokser, og særligt inden for VVS oplever vi stor efterspørgsel. Derfor ønsker vi nu at udvide virksomheden med en stærk VVS-profil, som har lyst til at være med til at opbygge og udvikle VVS-delen af Solidt Byggeri.
Om jobbet
Stillingen bliver alsidig, og opgaverne vil spænde bredt - fra mindre serviceopgaver hos private kunder til større renoveringer og VVS-arbejde i forbindelse med nybyggeri.
• Almindelige VVS-installationer og serviceopgaver
• Renovering og udskiftning af eksisterende installationer
• VVS i forbindelse med badeværelser, køkkener og ombygninger
• Installationer i forbindelse med større byggeprojekter og nybyggeri
• Faglig kvalitetssikring og nødvendig dokumentation
• Opgaver og ansvar forbundet med at være virksomhedens fagligt ansvarlige på VVS-området
Vi søger dig, der
Har den nødvendige uddannelse og godkendelse til at kunne fungere som fagligt ansvarlig inden for VVS.
Derudover forestiller vi os, at du:
• Har solid praktisk erfaring med VVS-arbejde
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
• Har styr på gældende regler, dokumentation og kvalitetssikring
• Kan håndtere både små serviceopgaver og større projekter
• Arbejder ordentligt og sætter en ære i at aflevere et godt resultat
• Har kørekort
• Har lyst til at være en vigtig del af en virksomhed i vækst
Hvad tilbyder vi?
Du kommer ikke ind i en stor organisation, hvor alting allerede er fastlagt.
Solidt Byggeri ApS er stadig en ung virksomhed, og det betyder, at du får mulighed for at komme med tidligt og få reel indflydelse på, hvordan vi bygger vores VVS-afdeling op.
Vi har allerede en god tilgang af opgaver og oplever mange henvendelser på VVS-arbejde. Ambitionen er derfor at opbygge VVS som et stærkt forretningsområde i virksomheden.
Vi tilbyder en alsidig hverdag, stor grad af selvstændighed og ordentlige arbejdsforhold. Løn og øvrige vilkår aftales efter kvalifikationer og erfaring.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Lyder det interessant, vil vi meget gerne høre fra dig. Send en kort ansøgning eller lidt information om dig selv og din erfaring pr. mail, så tager vi en uforpligtende snak.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Solidt Byggeri ApS, Herstedvang, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b1e81ce5-1ed8-4da4-a927-53e47fec8597