BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med på en spændende udvikling, hvor du vil få en nøglerolle i en af Danmarks mest ambitiøse energiteams?
Har du erfaring som energikonsulent eller energiteknolog? En analytisk tilgang til opgaveløsningen og en god organisationsforståelse? Kan du lide, at lede og koordinere gennem en datadreven tilgang til bygningsdrift? Og vil du være med til at løfte Coops energiindsats til det næste niveau?
Så har vi jobbet til dig!
Dit nye Team
Du vil indgå i et stærkt team af specialister, inden for alle aspekter i den moderne bygningsdrift. Vi udvikler og driver energirelaterede projekter på tværs af Coop, således, at Coop kan fastholde en førerposition indenfor energiområdet.
Du bliver en del af et team på i alt 15 medarbejdere og vil referere til vores Energi- og Teknik chef.
Om stillingen
Som Energikonsulent vil du hjælpe med at håndtere det stigende krav til data, struktur og rapportering i relation til bæredygtig bygningsdrift. Du vil blive et bærende element i Coop Ejendomme, hvor vi supporterer hele organisationen. Vores ejendomsportefølje består blandt andet af 900 butikker, 4 distributionscentre, lagrer og hovedkontor.
En af dine hovedopgaver er at styre, strukturere og behandle energiforbrug og data fra Coops bygningsdrift, herunder køl, ventilation, belysning, varme mv. Vi har i alt 13.000 målepunkter i relation til energiforbrug og du bliver således en vigtig del af vores grønne omstilling og bæredygtige drift i relation til energiforbrug.
Dine hovedansvarsområder er:
- Analyser på energi og energiforbrug til nye og kommende projekter
- Målestrategi, sikre optimal måling af Coops energiforbrug samt at sikre de rigtige processer for Varme- og fordelingsregnskab til Ejendommes lejere
- Eje og drive kontrakt på energiopsamling
- Strukturering af energimærkningsordningen
- Søge energitilskud for Coops mange energioptimeringsprojekter
- Hjælpe med analyser for potentiale for reduktion af fjernvarme og effektbidrag til vores butikker samt systemydelser og tarifoptimering på energiforbrug
Om dig
For at blive en succes i stillingen, forestiller vi os at du har:
- Evnen til at proces- og projektstyre med både overblik og sans for deadlines og detaljer
- God erfaring med databehandling og analyser i relation til energioptimering
- Gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere på alle niveauer
- Erfaring fra en stor og kompleks organisation
- Erfaring med at samarbejde med eksterne leverandører og mange samarbejdspartnere
- Erfaring med relevante IT-systemer, vi bruger Min Energi2 og Dalux
Vi forestiller os, at du er uddannet Ingeniør, Energiteknolog eller har en anden relevant baggrund.
Coop tilbyder
Du kommer til at arbejde i en virksomhed med en stærk ansvarlighedsprofil, i et job hvor du vil indgå i et team kendetegnet ved dygtige, engagerede og dynamiske kollegaer, der drager fordel af hinandens kompetencer og kvalifikationer på tværs af organisationen.
Som Energikonsulent får du et udfordrende job i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder. Du får stor indflydelse på dit arbejde og har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Din arbejdsplads bliver på Coops Servicekontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Energikonsulent? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 27. november 2024, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte vores Energi- og Teknik-chef Nicki Pagh Børgesen på telefon: +45 2894 0349. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk.
Vi ser frem til at modtage dit CV!
#LI-HG1
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere der hver dag arbejder for ansvarlighed, bedre oplevelser for kunderne og en stærk lokal forankring.
Sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4d409398)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Coop - Servicekontoret, Roskildevej, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144402