BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at tage digitale udfordringer op i en kommunal verden, hvor kompleksitet er stor, og hvor din ihærdige indsats vil gøre en markant forskel for borgere og kolleger i en stadig mere digital hverdag?
Hvor du får en afgørende mulighed for at skabe en arbejdsplads, hvor it og digitalisering ikke er en bremseklods men en løftestang til sjovere og mere meningsfulde arbejdsdage?
Så vil vi vildt gerne have dig med ombord i Albertslund Kommune! Vi har lidt til enhver smag – og vi har det ikke kedeligt!
Fælles for stillingerne - din nye hverdag
IT & Digitalisering i Albertslund Kommune søger fire nye kolleger med start hurtigst muligt, der kan hjælpe med alt fra drift i Azure til administration, governance og implementering af M365 i hele kommunen, fra automatisering af kedelige processer til projektledelse og rådgivning af kollegers ønsker om at tage nye digitale værktøj:
- IT-tekniker/IT-systemtekniker
- To digitaliseringskonsulenter og/eller tekniske it-projektledere
- AI-, automatiserings- og proceskonsulent
Som vores nye kollega i IT & Digitalisering vil du blive en central spiller i vores daglige bestræbelser på at levere den bedst mulige service til kommunens godt 28.000 borgere, når de fx kontakter borgerservice, får besøg af hjemmeplejen eller ansøger om en byggetilladelse.
Albertslund Kommune er "langt fremme i skoene" i forhold til udnyttelse af nye teknologier, idet samtlige servere er i Microsoft Azure, driften afvikles via Citrix Cloud, netværket driftes af ekstern driftspartner, og endelig automatiserer vi en lang række processer og arbejdsgange via RPA. Desuden vil vi vildere indenfor velfærdsteknolog og kunstig intelligens i hele kommunen til værdi for vores borgere.
IT & Digitalisering er en del af afdelingen Økonomi & Stab. Vi er 75 medarbejdere, der sammen varetager økonomistyring- og drift, IT-support- og drift, tværgående digitaliseringstræk, løn, HR, politisk understøttelse, ledelsesbetjening kommunikation, borgerinddragelse, tværgående projekter og udvikling samt juridisk bistand.
Det kan du forvente af os
En unik mulighed for at arbejde i en af Danmarks mest komplekse it-miljøer – det kommunale – hvor din indsats har stor betydning for kolleger og borgere.
Udtalt mulighed for personlig og faglig udvikling.
En arbejdsplads, hvor der er plads til både humor og alvor – vi griner sammen, selv når it-systemerne driller, fordi vi ved, at vi sammen skaber noget større, og gør vores bedste!
Vores forventninger til vores nye kolleger
- Du har et skarpt øje for detaljer og evner at holde hovedet koldt i pressede situationer, fordi du ved, at din ro og effektivitet skaber værdi for dine kolleger og dermed borgerne.
- Trives i en omskiftelig hverdag, hvor opgaverne kan variere meget fra dag til dag, og du ser det som en mulighed for at gøre en reel forskel.
- Er serviceorienteret og brænder for at hjælpe andre med at løse deres it-problemer, så de kan gøre deres arbejde bedre og mere tilfredsstillende.
- Har erfaring med/interesse for den kommunale opgaveløsning – evt. på udvalgte fagområder som velfærdsteknologi på ældre – og børneområdet, kunstig intelligens, miljø & teknik, mv.
- Kan se meningen med processer og dokumentation.
- Har det godt med en balance mellem support-, drifts- og udviklingsopgaver, og at nogle opgaver er sjovere end andre men ikke nødvendigvis mere vigtige.
- Er drevet af at skabe resultater sammen med andre, og skaber gode relationer og samarbejder på tværs af organisationen for at lykkes med opgaverne.
- Har kendskab til projektdeltagelse og/eller it-projektledelse.
- Tager initiativ, når situationen kræver det.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid og på overenskomstvilkår. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse i stillingerne.
Arbejdsstedet er Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé, 2620 Albertslund.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Ansøgningsfristen er søndag den 15. november 2024. Der afholdes løbende samtaler med egnede kandidater, men endelig beslutning om ansættelse, træffes først efter ansøgningsfristens udløb.
Du bedes tilkendegive i din ansøgning, hvilken af stillingerne du søger. Du vil også blive bedt om at svare på dette ved upload af ansøgningen.
Tiltrædelse forventes hurtigst muligt eller pr. 1. januar 2025.
Vil du vide mere?
Du også velkommen til at kontakte leder af IT & Digitalisering, Mette Smith Thastum ved at sende en sms på 30240644, så bliver du ringet op ved første givne lejlighed.
Du kan blive klogere på Albertslund som by og arbejdsplads på www.albertslund.dk. og http://medarbejdersiden.albertslund.dk/.
DU KAN LÆSE NÆRMERE OM DE FORSKELLIGE STILLINGER NEDENFOR
IT-tekniker/IT-systemtekniker
Vi søger en dedikeret kollega, der kan og vil navigere i et systemlandskab, hvor det er næsten umuligt at finde hoved og hale ovenpå 50-60 års dansk digitaliseringshistorie og lovgivningstradition, og hvor dine kompetencer vil komme på prøve som aldrig før. Kommunens it-infrastruktur spænder i dag over godt 400 forskellige digitale dimsedutter og systemer af alt fra gammelt legacy til de nyeste cloud-løsninger, og det kræver et skarpt overblik, en god portion tålmodighed og en stærk, teknisk problemløsningsevne at gøre en forskel.
Vores forventninger til dig
Ved at sikre en effektiv og gnidningsfri daglig drift af vores it-systemer og digitale services, gør du det nemmere for dine kolleger i hele kommunen at fokusere på det, de er bedst til – nemlig at være der for borgerne.
Du er vild med teknisk problem-knuseri, og har en generel høj applikations- og infrastrukturforståelse.
Har et stærkt kendskab til en bred vifte af teknologier: både gamle og nye, og forstår hvordan disse kan bidrage til en bedre arbejdsplads og service.
Har erfaring, gerne fra en større organisation med et komplekst systemlandskab.
Kan indgå i den daglige drift af kommunens mange forskellige it-systemer og applikationer, så de kan understøtte kollegers mulighed for at yde bedre og hurtigere service til borgerne.
Kan lide at fejlfinde og problemløse på it-udfordringer, der spænder fra det simple til det dybt komplekse, og dermed bidrage til et mere effektivt og velfungerende kommunalt systemlandskab.
Kan samarbejde med interne og eksterne interessenter for at sikre, at systemer, løsninger og webservices fungerer optimalt – til gavn for både kollegernes arbejdsglæde og borgernes oplevelse af kommunens tilbud.
Deltager gerne i forbedrings- og opgraderingsprojekter for at modernisere og effektivisere vores it-miljø, der samlet skaber en bedre oplevelse for alle involverede.
Det vil være en stor fordel, hvis du er stærk i:
SQL – Scripting – Office 365 – Teams telefoni – Azure – IT Sikkerhed og Netværk – den fælleskommunale rammearkitektur og tilhørende infrastrukturkomponenter.
Det vil derudover være godt, hvis du har kendskab til:
Microsoft Active Directory - Microsoft PKI – Printløsninger – AI-løsninger.
To digitaliseringskonsulenter og/eller tekniske it-projektledere
Albertslund Kommune har godt 400 små og store digitale dippedutter i anvendelse dagligt, hvor størstedelen driftes centralt fra i IT & Digitalisering, mens resten driftes lokalt i fagområderne. Dertil behandler kommunens IT-projektråd hvert år godt 50 nye it-projekter, som bliver efterspurgt af en samlet kommune. Det er alt fra store udbud til mindre tilføjelser til eksisterende løsninger. Fælles for dem alle er, at der skal være styr på indkøbsregler, kontrakt, databehandleraftale, økonomi, implementering og efterfølgende driftsorganisation. Kommunen står desuden overfor en dedikeret indsats for bedre udnyttelse af kunstig intelligens i den kommunale opgavevaretagelse i såvel administrationen som ud mod borgeren, og implementeringen af M365 i hele kommunen skal optimeres, så de samlede gevinster af stigende licensomkostninger høstes uden at gå på kompromis med it-sikkerhed og databeskyttelse. Der er brug for en stærkere daglig styring af drift på kommunens samlede systemlandskab såvel som fremdrift på en samlet kommunes digitale ambitioner, hvorfor vi søger to nye kolleger.
Vores forventninger til dig
Du brænder for at drive og supportere eksisterende og fremtidige løsninger på tværs af organisationen tilfredsstillende og til tiden.
Du finder glæde i at arbejde med løbende "almindeligt" digitaliseringskonsulentarbejde – projektledelse af digitaliseringsprojekter, forandringsledelse og facilitering af processer og digital transformation, men kan også indgå i mere teknisk udfordrende opgaver såvel som supportopgaver hvor relevant.
Har stærke samarbejdsevner og organisatorisk forståelse.
Har stærke mundtlige som skriftlige kompetencer, og kan facilitere interne kurser/workshop samtidig med at afdække behov for konkrete nye løsninger i kommunen og efterfølgende implementering af valgte løsninger herunder ikke mindst indenfor de nye teknologier som fx kunstig intelligens.
Der vil indgå opgaver som at formidle rolle-ansvar ud i hele organisationen, så systemejere, systemansvarlige og superbrugere lokalt er med på, hvilke ansvarsopgaver der er forbundet med at bruge digitale løsninger i dagligdagen.
Du vil bidrage til at drive kommunens Digitaliseringsnetværk, der bygger bro mellem stabsfunktionen IT & Digitalisering og de store fagområder. Ligeså den politisk udmøntning af kommunens digitaliseringspulje kan blive en del af din opgaveportefølje.
Kendskab til den fælleskommunale rammearkitektur og tilhørende infrastrukturkomponenter er et plus.
AI-, automatiserings- og proceskonsulent
Vil du være med til at understøtte Albertslund i af være Danmarks mest effektivt og intelligent drevne kommune? Brænder du for at optimere processer, opsætte business cases og udarbejde procesbeskrivelser, og udvikle automatiserede processer ved brug af Power Automate og andre teknologier herunder kunstig intelligens? Kan du insistere på at holde overblik over kommunens systemer, selvom data og viden skal hives ud af svært travle kollegaer? Så har vi brug for dig som automatiserings- og proceskonsulent i kommunens Team AutomagI.
Vores forventninger til dig
Som en del af Team AutomagI vil du have ansvaret for fortsat at udvikle kommunens arbejde med governance og god praksis for at sikre stabil og optimal drift af kommunens automatiseringsprocesser og brug af kunstig intelligens.
Du vil blive ansvarlig for kommunens systemregister, KITOS, hvor informationer om kommunens systemportefølje opdateres og vedligeholdes i tæt samarbejde med kolleger på tværs af hele organisationen. Dette ansvar vil ikke blot naturligt introducere dig til kolleger i hele kommunen, men vil også give dig den fornødne balast og viden om kommunens forskellige systemer til at se automatiseringsmuligheder og værdi i systemintegrationer og brugen af kunstig intelligens på tværs af arbejdsopgaver og afdelinger.
Dit arbejde vil bl.a. gå ud på at undersøge optimeringspotentialet i udvalgte arbejdsområder og foretage arbejdsgangsanalyser. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere for de respektive fagområder.
Du vil få en dyb indsigt i at arbejde med best practise for udrulning af robotter og hvilke processer, som med fordel kan automatiseres, eller hvor en kunstig intelligens kan komme i spil i stedet.
Som vores kommende kollega har du muligvis en proceskonsulent- eller projektleder uddannelse og har gerne erfaring fra en anden offentlig organisation, men du kan også have erfaring fra for eksempel økonomi, logistik eller administration. Du har allerede erfaring med, hvordan automatiseringsprocesser identificeres, kortlægges og dokumenteres samt udvikles, og arbejdet med og forståelse af kunstig intelligens er naturligt for dig.
Du går gerne forrest og formår at lede forandringsprocesser effektivt. Du kommer til at udfordre "plejer" ved at kaste lys på uhensigtsmæssige vaner og metoder, og du besidder en god forretningsforståelse i den vigtige rolle med at identificere best practices.
Du arbejder struktureret og er god til at danne overblik i dit arbejde med analyse- og formidlingsopgaver og kan sikre præcis kommunikation i rapportering om fremdrift, nøgletal og milepæle for projekter og initiativer.
Du besidder et skarpt hoved og kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger med mange sammenhænge og hensyn. Og du er ikke bange for komplekse detaljer og Excel.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=286b0796)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Albertslund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Albertslund Kommune - ØS - IT & Digitalisering, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135446