Albertslund Rusmiddelcenter søger en erfaren rusmiddelbehandler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores kolleger er flyttet og har fået arbejde tættere på sin nye bopæl, søger vi en erfaren rusmiddelbehandler.

Har du erfaring med, og interesse for rusmiddelområdet og trives du med varierende behandlingsopgaver? Og har du lyst til at være en del af et engageret behandlingsteam, med høj faglighed og stor arbejdsglæde? Så er det dig vi søger til vores ledige stilling.

Vi søger en rusmiddelbehandler med opstart 1. april 2024. Albertslund Rusmiddelcenter er forholdsvis nyt og du får derfor mulighed for, at være med til at udvikle og præge arbejdet i teamet hen ad vejen. 

Lidt om os

Albertslund Rusmiddelcenter åbnede i 2018 og tilbyder i dag ambulant stof- og alkoholbehandling samt substitutionsbehandling til voksne over 18 år. Vi skal i år udvikle vores behandlings tilbud, således at vi opstarter vores eget dagbehandling senere på året. 

Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af behandlere, socialrådgivere, sygeplejersker, social og sundhedsassistent, læge og leder. Vi har tilknyttet psykiatrisk konsulent og har samarbejde med Stolpegård og er satellit i APU-samarbejdet. 

Vi arbejder som udgangspunkt i en vifte af forskellige terapeutiske metoder; bl.a. kognitiv, systemisk-narrativ, tilknytningsteoretisk, oplevelsesorienteret, traumebehandling og rehabiliterende. Vi ser supervision som en naturlig og vigtig del af vores arbejde.

Vi er for nylig flyttet i nye lokaler og arbejder løbende på at udvikle nye behandlingstiltag, herunder forskellige gruppetilbud. Vi ser os selv som et hus i udvikling. Det er derfor vigtigt, at du ser forandring i et positivt lys og vil bidrage i denne proces. 

Det må gerne være sjovt at gå på arbejde, og vi tror på, at en god arbejdsplads med højt til loftet har stor betydning for, at vi yder vores bedste i samarbejdet med borgerne. Vi forventer, at du er indstillet på, at vi hjælper hinanden både fagligt og praktisk.

Vi kan tilbyde:

  • Høj faglighed i et engageret tværfagligt og terapeutisk team
  • Søde og sjove kollegaer, hvor humor og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen
  • Høj grad af ansvar og medbestemmelse
  • Et spændende og selvstændigt job 
  • Supervision
  • Et dynamisk og udviklingsorienteret behandlingstilbud, som du er med til at præge
  • Kollegaer der har lysten og viljen til kontinuerligt at forbedre og udvikle Albertslund Rusmiddelcenters behandlingstilbud


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Ambulante samtaleforløb individuelt og i gruppe
  • Tværfagligt samarbejde
  • Udarbejde behandlingsplaner med henblik på at arbejde forandrings- og helhedsorienteret
  • Skrive status på udenbys borgere
  • Være gruppeleder

Vi forventer at du:

  • Har en mellemlang social eller sundhedsfaglig uddannelse 
  • Har en overbygning i terapeutisk retning
  • Har erfaring som rusmiddelbehandler
  • Har lyst og interesse for at arbejde med mennesker i en udsat og sårbar situation
  • Har erfaring med gruppe og- eller dagbehandling
  • Har gode samarbejdsevner og godt humør
  • Besidder rummelighed i forhold til målgruppen
  • Har erfaring i tværfagligt samarbejde
  • Kan kommunikere klart i såvel skrift og tale
  • Er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Er indstillet på at arbejde minimum en aften om ugen til kl. 18.00

Vi har et ønske om, at vores kommende behandlerkollega er uddannet psykoterapeut.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer og aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne ønskes besat pr 1. april 2024.

Det er en del af vores ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d.11. februar 2024 og vi forventer, at afholde samtaler i uge 8.  Ved behov indkalder vi til en 2. samtale.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Guri Abrahamsen på telefon 29 13 07 12 eller behandlingskoordinator Susanne Ludvigsen på telefon 29 12 12 77. 

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a081ada3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Albertslund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rusmiddelcentret, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982091

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet